TV Guide for TV 2 Echo
TV Guide
TV 2 Echo programoversigt
Klik på programtitel for at læse programomtale.
De bedste år
Efter en brunch med veninderne, hvor de aftaler at tage på spa, styrtdykker Louises selvtillid, og hun kaster sig desperat ud i hård træning for at blive bikiniklar. Hun bliver så opslugt at sin træning, at hun helt glemmer Mathias, der føler sig overset og seksuelt afvist. Men så møder Mathias den nye, unge pædagogmedhjælper, Maria, fra Finns vuggestue, og han bliver forvirret over, om der er noget helt galt med ham.
De bedste år
Familien er på vej i legeland, da Sanne pludselig ringer og fortæller, at Louises mormor, Momme, ligger for døden. Hele familien samles på hospitalet for at tage afsked med Momme. Mathias bruger lejligheden til at undervise Svend om døden, mens Louises familie ikke kun kæmper med deres følelser, men også om arven. For hvem skal egentlig have Mommes dyre designermøbler?
Menneskekender
Martin Nørgaard, Tue Blædel og Nikita Klæstrup kæmper imod Mark Le Fêvre, Jeanette Ottesen og Frederik Rosgaard, når holdene står ansigt til ansigt med deres fordomme i mødet med fire modige danskere. Mikkel Kryger er vært i 'Menneskekender', hvor fordommene kommer først og svarene lige bagefter.
Menneskekender
Frederik Cilius, Signe Lindkvist og David Mandel kæmper imod Michael Jøden, Lucy Love og Ane Høgsberg, når holdene sættes ansigt til ansigt med deres fordomme i mødet med fire modige danskere. Mikkel Kryger er vært i 'Menneskekender', hvor fordommene kommer først og svarene lige bagefter.
Hvordan kender man en vaginalmassør?
Menneskekender
Abdel Aziz, Mads Christensen og Twerk Queen kæmper imod Cecilie Beck, Jasper Ritz og Chris Pedersen, når holdene sættes ansigt til ansigt med deres fordomme i mødet med fire modige danskere. Mikkel Kryger er vært i 'Menneskekender', hvor fordommene kommer først og svarene lige bagefter.
Menneskekender
Tør du streake på et plejehjem, og hvad er du uddannet som? Ibi Makienok, Sara Bro og Annika Aakjær kæmper mod drengene Abdel Aziz, Casper Crump og Anders Stegger, når de bliver sat ansigt til ansigt med deres fordomme i mødet med fire ukendte danskere. Mikkel Kryger er vært for programmet, hvor alt kan deles, og hvor fordommene kommer først og svarene lige bagefter.
Tør du streake på et plejehjem?
Helt sort
Turen er kommet til Lolland og Falster, også kaldet de danske sydhavsøer. Trods det eksotiske navn udfordrer vejret Melvin, når han i regn og blæst leder efter skjulte skatte i den lollandske muld. Men eksotisk bliver det på Falster, når Rene åbner dørene til en af verdens største samlinger af kødædende krokodiller. Fastelavn er på mange måder helt sort og i Nakskov har den lokale karateklub byttet battet ud med de bare næver.
Helt sort – jul
Melvin ser nærmere på de danske juletraditioner og nogle af de mærkelige ting, vi danskere gør i december. Hvad kræver det at blive professionel julemand på gågaden i Sønderborg? Og kan det lade sig gøre at få en clairvoyant frisør til at afsløre årets julegaver? Melvin tager også på nissejagt med en ægte nissolog, og så besøger han Danmarks eneste officielle julemuseum, som oveni købet er indrettet i et privat hjem. Melvin har også en helt særlig overraskelse med hjem til sin mor, Carolyne.
Helt sort
Melvin går til hånde i Tinas pølseimperium i Taastrup, hvor et mavesår er det samme som en hotdog. Det bliver skyllet ned med en snegl på Dittes sneglefarm, og så bliver kinderne lagt i de rette folder, når Melvin skal synge opera.
Medvirkende: Melvin Kakooza og mor Carolyne Kaddu Rasmussen
Helt sort
Kuglegrill og kyllingeskind når nye højder, når Melvin møder Sydvestjyllands bedste grillhold. På sin tur møder Melvin også Anker, der har en rekordstor passion for kuglepenne, inden han overgiver sig til Lones barfodsterapi og pludseligt går som en struds.
Melvin griller i Sydvestjylland
Helt sort
Melvin deltager i en orkidekonkurrence i Sjællands Orkideklub og må indse, at han stadig har meget at lære om den fine blomst. I Danmarks eneste poloklub kommer Melvin højt til hest og ender som målscorer med klubbens flotte selvtillidsbold. Turen slutter med et brag hos Anders, der fyrer kanoner af i sin fritid.
Melvin udfordrer det fine Nordsjælland
Stormester
Stormester: Lasse Rimmer.Assistent: Mark Le Fêvre.Deltagere: Sofie Linde, Stephania Potalivo, Thomas Warberg, Melvin Kakooza og Jacob Taarnhøj.
Velkommen til den store sæsonfinale! De fem kreative hjerner har været frygteligt meget igennem, men stormesteren har selvfølgelig gemt det værste til sidst. Sofie Linde, Melvin Kakooza, Thomas Warberg, Jacob Taarnhøj og Stephania Potalivo står over for de sidste fem udfordringer, hvor Mark kommer helt tæt på, når der skal laves spiselige masker. Og så finder vi ud af, hvordan man koreograferer en dans med en hemmelig dansepartner.
Stormester – julespecial
Stormester: Lasse Rimmer.Assistent: Mark Le Fêvre.Deltagere: Sofie Linde, Stephania Potalivo, Thomas Warberg, Melvin Kakooza og Jacob Taarnhøj.
Det er blevet jul i 'Stormester'-land, og de fem krøllede hjerner vender tilbage i en vanvittig konkurrence om Lasse Rimmers hoved i marcipan. Sofie Linde, Melvin Kakooza, Thomas Warberg, Stephania Potalivo og Jacob Taarnhøj bliver udfordret, når de skal lave ørehængende julesange af ikke-julede ord. De skal også få julemanden igennem den mindst mulige åbning - en opgave, som bliver fortolket på drabeligste vis og udfordrer den gode julestemning.
Stormester
Stormester: Lasse Rimmer.Assistent: Mark le Fêvre.Medvirkende: Eva Jin, Julie Rudbæk, Simon Jul, Sebastian Klein og Martin Johannes Larsen.
Der venter Mark le Fêvre en uforglemmelig sæson, som indledes med eksotisk massage, en tur i zoo og et møde med Marks barndomsidol. Stormesterens øregange skal også forkæles med en ørehænger, der bare ikke vil gå væk igen. Sæsonens kringlede hjerner består af Sebastian Klein, Julie Rudbæk, Eva Jin, Martin Johannes Larsen og Simon Jul.
Stormester
Stormester: Lasse Rimmer.Assistent: Mark le Fêvre.Medvirkende: Eva Jin, Julie Rudbæk, Simon Jul, Sebastian Klein og Martin Johannes Larsen.
Stormesterens ubehjælpelige assistent kommer på auberginejagt med en særlig twist, og de kreative hoveder får til opgave at bygge en stork i mørke. Der er også fletbrød på menuen, men hvordan fletter man den, når man ikke må bruge hænderne?
Stormester
Stormester: Lasse Rimmer.Assistent: Mark le Fêvre.Medvirkende: Eva Jin, Julie Rudbæk, Simon Jul, Sebastian Klein og Martin Johannes Larsen.
Kender du disciplinen 'Toastnedsænkning på distance'? Hvis ikke, bør du se med i dagens 'Stormester'. Her bliver dine øregange også forkælet med verdens værste lyd, og lugtesansen bliver udfordret med en sveddryppende, hemmelig opgave.
Jeg er stadig Nikolaj Stokholm
Her har du så mit tredje onemanshow. Selvom det lyder som en kliché, er jeg virkelig stolt af det her show. Jeg lagde mig i dén grad i selen for at lave et show, som kunne give publikum en helstøbt og anderledes oplevelse. For at vise, at grin ikke kun behøver at komme, når jeg siger noget. Alt fra scenografi, til musik, til kameravinkler osv. har jeg været inde over. For at du derhjemme får den fulde Stokkefar-oplevelse. Og det garanterer jeg, du gør…og nåh ja, så er showet nok det sjoveste, du kommer til at se med dine øjne. Jeg siger selv tak og rigtig god griner.
Film
Film på TV 2 Echo TV-Guide
Herunder kan du se en TV-Guide for kommende film på TV 2 Echo. Husk du kan gemme til din egen kalender ved at trykke på kalenderikonet ud for det enkelte program.
I Dag lørdag 6. december
Death Wish: En mand ser rødt
Kirurgen Paul Kersey (Bruce Willis) arbejder på hospitalet i Chicago, hvor han hver dag oplever resultatet af den megen vold i byen, når han forsøger at redde de hårdt sårede ofre. En aften, hvor han er på arbejde, bliver hans kone (Elisabeth Shue) og datter (Camilla Morrone) overfaldet i deres hjem. Politiet har for travlt til at tage sig af sagen, men Paul vil have hævn, så han bevæbner sig og sætter jagten ind på de kriminelle.Filmen er en opdatering af action-klassikeren 'En mand ser rødt' fra 1974 med Charles Bronson.
mandag 8. december
Snake Eyes
Den viljestærke enspænder Snake Eyes (Henry Golding) bliver budt velkommen i den japanske klan Arashikage, efter han redder klanens kommende leder. Her får en et hjem og godtager ninjakamptræning. Men da hemmeligheder fra hans fortid afsløres, bliver hans ære og troskab sat på prøve.
onsdag 10. december
Gamle mænd i nye biler
Da Harald (Kim Bodnia) bliver løsladt fra fængslet, ligger hans plejefar, Munken (Jens Okking), for døden. Munken beder Harald om at finde hans biologiske søn, Ludvig (Torkel Petterson), som Munken aldrig har set. Harald vil gøre ALT for at opfylde sin fars ønske, men Ludvig sidder i fængsel i Sverige! Sammen med sine kokkevenner Peter (Tomas Villum Jensen) og Martin (Nikolaj Lie Kaas) lægger han en utraditionel plan, der inkluderer en kraftig bungy-elastik, en harpun og en varevogn fyldt med vand. Flugten lykkes, og bagefter går Harald og Ludvig sammen om at skaffe penge, så deres far kan opereres. Men det smukke og meget genstridige gidsel Mille (Iben Hjejle) giver problemer.
torsdag 11. december
Den of Thieves
Den kriminelle underverden i Los Angeles syder. Byens mest succesfulde bankrøver, Enson Levoux (50 Cent), og hans gruppe driver konstant gæk med politiet og har held med at tømme den ene bank efter den anden. Gruppen planlægger da det ultimative kup: at plyndre den topsikrede Federal Reserve Bank. Men den barske eliteenhed, under ledelse af 'Big Nick' O'Brien (Gerard Butler), er lige i hælene på røverne.
lørdag 13. december
Shooter
Den tidligere militærsnigskytte Bob Lee Swagger (Mark Wahlberg) har holdt sig skjult i tre år, da han bliver opsøgt af oberst Isaac Johnson (Danny Glover), der overtaler ham til at vende tilbage til aktiv tjeneste for at forhindre et mordforsøg på den amerikanske præsident. Missionen viser sig at være en fælde, og Bob bliver gjort til syndebuk for attentatet. Ene mand sætter Bob sig for at afsløre sandheden om, hvem der har forrådt ham. En sandhed, der har tråde i de højeste kredse i regeringen."Shooter" er en filmatisering af Stephen Hunters roman "Point of Impact".
mandag 15. december
American Assassin
Den unge amerikaner Mitch Rapp (Dylan O'Brien) mister sin forlovede under en ferie på grund af et terrorangreb. Fuld af hævnlyst lader han sig hverve til CIAs hemmelige agentprogram, der er ledet af koldkrigsveteranen Stan Hurley (Michael Keaton). Parret bliver sat til at undersøge en række angreb, der har fundet sted på militære og civile mål. Sporet fører dem til den skruppelløse terrorist Ghost (Taylor Kitsch), som ønsker at starte en krig i Mellemøsten med 15 kg stjålet plutonium.
onsdag 17. december
Office Christmas Party
Da den administrerende direktør, Carol Vanstone (Jennifer Aniston), forsøger at lukke sin festglade brors afdeling i firmaet, forsøger han (T.J. Miller) at samle kollegaerne til en episk julefest. Festen skal imponere en potentiel kunde og lukke en aftale, der kan redde hans job.
torsdag 18. december
The Hitman’s Apprentice
Anna (Maggie Q) blev som barn reddet af den legendariske lejemorder Moody (Samuel L. Jackson). Som voksen er Anna nu selv en af verdens farligste lejemordere. Da Moody bliver dræbt, sætter Anna sig for at hævne mordet på sin læremester. Men hvem står bag? Moody havde mange fjender.En hæsblæsende actionfilm af Martin Campbell (Casino Royale, Goldeneye).
lørdag 20. december
The Sum of All Fears
Da den russiske præsident dør og efterfølges af en mand med en kryptisk fortid, henter CIA-chefen William Cabot (Morgan Freeman) den unge Ruslands-specialist Jack Ryan (Ben Affleck) ind som rådgiver for CIA. Han kommer i centrum af begivenhederne, da man opdager, at en israelsk atombombe og nogle russiske atomforskere er forsvundet. Jack Ryan borer i sagen og kommer frem til en chokerende konklusion - nazistiske terrorister planlægger at sprænge den forsvundne atombombe under NFL-finalen Super Bowl! Her er den amerikanske præsident til stede, og formålet med aktionen er at fremprovokere en krig imellem USA og Rusland!
mandag 22. december
The Tomorrow War
En gruppe tidsrejsende fra 2051 ankommer til Jorden med presserende nyt: 30 år ude i fremtiden er menneskeheden ved at tabe en krig mod dødbringende rumvæsner. For at redde verden for sin datter slår Dan Forester (Chris Pratt) sig sammen med en genial forsker og sin far for at omskrive skæbnen.
torsdag 25. december
Vild med Mary
Kiksede Teds (Ben Stiller) drømmedate til skoleballet gik i vasken, da han fik sine ædlere dele i klemme i en lynlås! Nu, 13 år senere, har han indset, at han stadig er forelsket i den smukke Mary (Cameron Diaz), og han hyrer den glatte privatdetektiv Healy (Matt Dillon) til at opspore hende. Detektiven finder Mary i Miami - og falder selv pladask for hende. Han stikker derfor Ted en løgn og sætter alt ind på selv at score hende, men heldigvis er Ted ikke så let at sætte ud af spillet. Han ankommer til Miami med bankende hjerte, men spørgsmålet er, om han kan overvinde sin generthed og denne gang vil slippe heldigere af sted med at bejle til sin drømmepige?
Amr. romantisk komedie fra 1998
lørdag 27. december
Blacklight
Travis Block (Liam Neeson) er freelance-håndlanger, som arbejder for den amerikanske stat. Han job består i at redde undercover-agenter ud af problemer. I forbindelse med arbejdet opdager han et hemmeligt program, hvor FBI-chefen Gabriel Robinson (Aidan Quinn) får dræbt tilsyneladende tilfældige personer. Sammen med en journalist kigger Travis nærmere på sagen, men det gør at hans familie bliver truet. Nu må Block redde sine kære og afsløre sandheden om FBI-chefen.
Last Looks
Den tidligere Los Angeles-politimand Waldo (Charlie Hunnam) har forladt politiet og lever nu et simpelt liv i en hytte dybt inde i skoven, langt fra storbyens vold og kaos. En dag bliver han opsøgt af sin tidligere kæreste Lorena (Morena Baccarin), der beder ham om at undersøge mordet på produceren Alastairs (Mel Gibson) kone. Efterforskningen tvinger Waldo tilbage til den brutale verden, han ellers havde lagt bag sig, og bringer ham i kontakt med en række excentriske personer - ikke mindst manden, hvis kone er blevet dræbt.En film med Charlie Hunnam (Sons of Anarchy) og den dobbelte Oscarvinder Mel Gibson (Dødbringende våben, Braveheart).
Søg
Vi har typisk programoversigt for en to-tre uger frem. Med forbehold for programændringer.




