TV Guide for TV 2 Echo
TV Guide
TV 2 Echo programoversigt
Klik på programtitel for at læse programomtale.
fredag 23. januar
Menneskekender
Hvem kan finde på at skide i en potteplante på en bytur? Og hvilken type onanerer sig ind i det nye år i Thailand? Dét skal Joakim Ingversen, Sarah Grünewald og Mette Lindberg forsøge at gætte, når de dyster mod et skarpt hold bestående af Sofie Linde, Anders Stegger og Molly Schmidt.
Diamantfamilien
Elvira forsøger at overbevise Thalia om at fortsætte med kemi-studiet og holde fast i sin drøm om at blive dyrlæge. Familien afslører endelig over for Thalia, at hun ikke skal være med til at købe en lejlighed i Dubai. I stedet skal Elvira have solgt sit hus for at flytte til Dubai, hvor hun også har fundet kærligheden. Boksetræneren i Dubai kunne nemlig andet end at bokse.
Medvirkende: Katerina Pitzner, Thalia Pitzner, Elvira Pitzner og Ophelia Pitzner.
Diamantfamilien
Elvira har solgt sit hus, så nu står den på nedpakning, inden det hele skal shippes til Dubai. Og det første, hun pakker, er selvfølgelig hendes udendørs spa. Mor Katerina dukker op for at sende Elvira godt afsted, men måske mest af alt for at give hende gode moderlige råd med på vejen. Imens er Thalia blevet single og prøver at komme videre. Hun vender sig dog mod Instagram og sine følgere i stedet for at gå til familien for støtte.
Medvirkende: Katerina Pitzner, Thalia Pitzner, Elvira Pitzner og Ophelia Pitzner.
Dybvaaaaad
'Dybvaaaaad'-redaktionen er tilbage med syvende sæson, og denne gang tager de på tour i hele kongeriet. De begynder i landsbyen, der ikke ville dø, Ørsted. Glæd dig til endnu en sæson, hvor intet er helligt, og hvor alle tv-personligheder, realitystjerner og tv-koncepter kommer under kærlig behandling, når de bliver til de sjoveste jokes på tv.
På tour i hele kongeriget - år 7
Helt sort
Turen er kommet til Lolland og Falster, også kaldet de danske sydhavsøer. Trods det eksotiske navn udfordrer vejret Melvin, når han i regn og blæst leder efter skjulte skatte i den lollandske muld. Men eksotisk bliver det på Falster, når Rene åbner dørene til en af verdens største samlinger af kødædende krokodiller. Fastelavn er på mange måder helt sort og i Nakskov har den lokale karateklub byttet battet ud med de bare næver.
Menneskekender
Martin Nørgaard, Tue Blædel og Nikita Klæstrup kæmper imod Mark Le Fêvre, Jeanette Ottesen og Frederik Rosgaard, når holdene står ansigt til ansigt med deres fordomme i mødet med fire modige danskere. Mikkel Kryger er vært i 'Menneskekender', hvor fordommene kommer først og svarene lige bagefter.
Menneskekender
Frederik Cilius, Signe Lindkvist og David Mandel kæmper imod Michael Jøden, Lucy Love og Ane Høgsberg, når holdene sættes ansigt til ansigt med deres fordomme i mødet med fire modige danskere. Mikkel Kryger er vært i 'Menneskekender', hvor fordommene kommer først og svarene lige bagefter.
Hvordan kender man en vaginalmassør?
Landmand søger kærlighed
Jagten på den eneste ene spidser til for landmændene. Det er en begivenhedsrig dag hos både Ole, Thomas og Daniel. På Oles gård skaber hans specielle hobby igen masser af drama, og Lene Beier får sig noget af en overraskelse, da hun besøger ham om morgenen. Tingene tager også en uventet drejning hos både Thomas og Daniel, da et par af pigerne er i tvivl om, hvorvidt gnisten er der eller ej. Daniel sætter pigerne i arbejde, så de lærer, at livet som landmandskone ikke kun er lutter lagkage. Hos Søren er der derimod kagemand: Han har nemlig fødselsdag, og det skal fejres, inden han beslutter, om det er Mette eller Elisabeth, der skal med på romantisk weekendtur i København.
Landmand søger kærlighed
Der er kærlighed i luften hos både Daniel og Søren. De to landmænd skal begge på romantisk weekend i København med deres udvalgte piger. Daniel og Simone når dårligt nok at checke ind på hotellet, før Simone trækker en overraskelse op af kufferten, som viser sig at være lidt af en udfordring for Daniel. Søren har arrangeret en romantisk hestevognstur til Dyrehavsbakken for Elisabeth, og det er noget, der imponerer. I Jylland er der stadig lidt problemer med Fredes engagement, så hans sidste to piger kommer med et tilbud, som han ikke kan modstå. Både Thomas og Frede skal vælge, hvem de vil invitere med på romantisk weekend, men det går ikke helt som forventet for nogen af dem.
Kærlighed hvor kragerne vender
Fyrene har inviteret deres bedste venner og alle pigerne til fest. De vil vise, hvordan man fester i Vestsjælland, og så skal deres venner hjælpe dem med at komme tættere på pigerne og en beslutning. Men for nogen skaber aftenen endnu mere tvivl om deres følelser.
Kærlighed hvor kragerne vender
Det er dagen derpå, og til morgenmaden viser Mads sig fra en uventet kæk side. Kresten inviterer sine piger på date i Sommerland Sjælland, hvor han endnu en gang imponerer. Hjemme får Andreas og Jannich lov til at komme tættere på deres dates, når de kaster sig ud i en omgang salsa.
Sommerland Sjælland efter lukketid (6:10)
Grænsepatruljen Australien
Hver dag rejser flere end 20.000 passagerer ind i Australien med skib eller fly, og de skal alle igennem grænsekontrollen, før de bliver lukket ind i landet. De mange kvinder og mænd, der bogstavelig talt udgør Australiens frontlinje, er bl.a. på udkig efter rejsende, der måske ikke er, hvad de udgiver sig for, narkokurerer, illegale immigranter og mulige terrorister.
På job med grænsevagterne i Australien
Grænsepatruljen Australien
Hver dag rejser flere end 20.000 passagerer ind i Australien med skib eller fly, og de skal alle igennem grænsekontrollen, før de bliver lukket ind i landet. De mange kvinder og mænd, der bogstavelig talt udgør Australiens frontlinje, er bl.a. på udkig efter rejsende, der måske ikke er, hvad de udgiver sig for, narkokurerer, illegale immigranter og mulige terrorister.
På job med grænsevagterne i Australien
Jacob Taarnhøj – Krøllehjern’
Ordekvilibristen Jacob Taarnhøj har en helt særlig og surrealistisk fortællestil, der gør hans shows til en unik oplevelse. I 'Krøllehjern' fornemmer man Jacob Taarnhøjs store erfaring med og intuitive fornemmelse for at skrive skoleopgaver med minimumskrav til tegnsætningen. Det er en rutschebanetur gennem den loopede tankegang, der har skaffet Jacob Taarnhøj adgang til nogle af landets fineste og mest anerkendte jobcentre. Gør jer klar til en indsigtsfuld, transcenderende og livsbekræftende rejse gennem store tidløse og presserende emner, såsom praktiske og nemme-at-gå-til løsninger på klimakrisen, Israel-Palæstinakonflikten og bølge/partikel-dualiteten.
Ruben Søltoft – Mit hoved
En privat rundtur i Søltofts spøjse hoved, hvor den røde tråd er, at der som regel ikke er nogen. Rubens hjerne er skør, knudret og har aldrig kunnet holde fokus længe ad gangen. Til gengæld leverer han sine fortællinger uforudsigeligt, fantasifuldt og med en oprigtig indlevelse. Ruben har været en af fremtidens store komikere, fra det øjeblik han trådte frem i rampelyset og vandt DM i standup. Med excentrisk humor og et gummiansigt a la Jim Carreys efterlader han tilskueren lige dele imponeret og forvirret. Du er inviteret, når Ruben byder indenfor til en guidet tur bag de krøllede lokker. Her finder du absurde betragtninger og fjollede fortællinger.
Absurde betragtninger og fjollede fortællinger ...
Minkavlerne
René føler sig sløj og insisterer på, han har brug for lægehjælp, så Martin og Allan må tænke kreativt. Rebet strammer yderligere til, da Sonja begynder at lede efter René, og Jakob undrer sig over brødrenes øgede aktivitet ved containeren. Samtidig får Gerda pludselig travlt med at involvere Jakob i alverdens gøremål, da Maria kommer på uventet besøg.
Film
Film på TV 2 Echo TV-Guide
Herunder kan du se en TV-Guide for kommende film på TV 2 Echo. Husk du kan gemme til din egen kalender ved at trykke på kalenderikonet ud for det enkelte program.
lørdag 17. januar
Angel Has Fallen
Secret Service-agenten Mike Banning (Gerard Butler) er nu bodyguard for præsident Allen Trumbull (Morgan Freeman) og står til en forfremmelse. Men da præsidenten bliver forsøgt myrdet på en fisketur, bliver Banning mistænkt for at stå bag. Han må nu flygte fra både FBI og sine egne kolleger, bevise sin uskyld og finde de skyldige - samt blotlægge deres ondsindede plan om at starte en krig mod Nordkorea. Han finder en allieret i sin far, Clay (Nick Nolte), en mand, der har skåret båndene til civilisationen og som nu lever alene i skoven.
mandag 19. januar
Aloha
Brian Gilcrest (Bradley Cooper) arbejder som entreprenør for det amerikanske forsvar. I forbindelse med opsendelsen af en satellit bliver han - på vegne af milliardæren Carson Welch (Bill Murray) - sendt til Hawaii, hvor han tidligere har arbejdet. Her bliver Brian genforenet med sin ekskæreste Tracy (Rachel McAdams), der har stiftet familie, samtidig med, at han så småt udvikler følelser for den idealistiske jagerpilot Allison (Emma Stone). En film af Cameron Crowe (Jerry Maguire, Vanilla Sky, Almost Famous).
onsdag 21. januar
Blondinens hævn 2
Den skøre blondine Elle Woods (Reese Witherspoon) finder til sin skræk ud af, at moderen til hendes elskede chihuahua er endt i et forsøgslaboratorium. Nu sætter Elle sin karriere, sit kommende ægteskab - og sin bedste pink spadseredragt - ind på at presse Washingtons politikere til at gøre mere for dyrenes velfærd. Hun allierer sig med det barske kongresmedlem Rudd (Sally Field), og snart opdager kongressens stive politikere på den grumme måde, at der er kommet en rigtig blondine til byen!
lørdag 24. januar
Samleren – Kiss the Girls
Politipsykologen Alex Cross er, ansporet af en personlig tragedie, på jagt efter den uforudsigelige seriemorder Casanova. Alex' trumfkort er den kickboxende læge Kate McTiernan, der som den eneste er undsluppet fra morderens gotiske kældersystem, hvor hun blev holdt fanget sammen med flere andre unge kvinder. For Casanova er ikke kun en dræber - han er en samler af sextrofæer.
mandag 26. januar
Jerry & Marge Go Large
Jerry Selbee (Bryan Cranston) er pensioneret og keder sig. Men hans passion for tal og matematik leder ham til at opdage et hul i Massachusetts’ statslotteri. Han vinder derfor en stor milliongevinst, som han, sammen med sin kone Marge (Annette Bening), vil bruge til at hjælpe lokalsamfundet. Men snart begynder skumle folk at blande sig for at få del i hans succes. Filmen er baseret på en sand historie.
onsdag 28. januar
Bad Moms
Amy (Mila Kunis) knokler! Hun arbejder, har to børn i skolealderen, engagerer sig i samtlige bestyrelser på skolen. Hun har et smukt og rent hjem - og 365 dage om året med perfekt makeup og hår. Udadtil er alt perfekt - men i virkeligheden er hun fuldstændig udmattet og ved at gå ned med stress. Presset fra områdets speltmødre - de ambitiøse 'supermødre' - er ulideligt, og hendes dovne mand hjælper hende ikke. En dag får hun nok og smider sin mand ud. Nu slår hun sig sammen med to lige så udkørte mødre, Kiki (Kristen Bell) og Carla (Kathryn Hahn). Trekløveret vil være frie, slippe kontrollen og nyde friheden. Det går ikke stille for sig!
lørdag 31. januar
Along Came a Spider
Da en pige bliver kidnappet fra en fin privatskole i Washington D.C. bliver retspsykologen Alex Cross (Morgan Freeman) sat på sagen sammen med Secret Service-agenten Jessie Flannigan (Monica Potter). En række spor peger i retning af Gary Soneji (Michael Wincott), som står bag en stribe mord begået i byen. Og sagen bliver ikke mindre af, at eleven er datter af et medlem af kongressen. Men snart må Alex og Jessie se sig spundet ind i et djævelsk net, hvor absolut intet er, som det ser ud til at være!
mandag 2. februar
Blondiner i junglen
Emily (Amy Schumer) bliver dumpet af sin kæreste, men hun har dog ikke tænkt sig at lade deres planlagte eksotiske ferie gå til spilde. Så hun beslutter sig for at slæbe sin meget forsigtige mor, Linda (Goldie Hawn), med i stedet. Da ferien til paradis udvikler sig helt uventet, bliver de to meget forskellige kvinder nødt til at arbejde sammen, hvis de skal hjem i ét stykke.
onsdag 4. februar
Mr. & Mrs. Smith
John og Jane Smith (Brad Pitt, Angelina Jolie) ligner umiddelbart et helt almindeligt ægtepar i en helt almindelig amerikanske forstad. Men de bærer begge på en stor hemmelighed, som de har holdt skjult for hinanden: De arbejder begge som højt betalte lejemordere for konkurrerende organisationer. Da de finder ud af, at de har fået til opgave at likvidere hinanden, går sandheden op for dem, og sætter deres ægteskab på den ultimative prøve. Nu får 'til døden jer skiller' en helt ny betydning!
lørdag 7. februar
Kvinden der forsvandt
Forfatteren Nick Dunne (Ben Affleck) og hans kone Amy (Rosamund Pike) er flyttet fra New York til Midtvesten. Alt ånder tilsyneladende fred og idyl, men i forbindelse med deres femårsbryllupsdag melder Nick sin kone savnet. Som følge af et pres fra politiet og en voksende mediebevågenhed begynder hans fortælling om et lykkeligt ægteskab at falde fra hinanden. Hans løgne, bedrag og mærkelige opførsel får alle til at tænke: 'Nick dræbte sin kone'. Men har han gjort det? En thriller af David Fincher ('Seven'), baseret på Gillian Flynns bestseller-roman.
Søg
Vi har typisk programoversigt for en to-tre uger frem. Med forbehold for programændringer.




