TV Guide for TV 2 Echo
TV Guide
TV 2 Echo programoversigt
Klik på programtitel for at læse programomtale.
fredag 16. januar
Menneskekender
Frederik Cilius, Signe Lindkvist og David Mandel kæmper imod Michael Jøden, Lucy Love og Ane Høgsberg, når holdene sættes ansigt til ansigt med deres fordomme i mødet med fire modige danskere. Mikkel Kryger er vært i 'Menneskekender', hvor fordommene kommer først og svarene lige bagefter.
Hvordan kender man en vaginalmassør?
Dybvaaaaad
Dybvaaaaad-redaktionen har brugt et halvt år på at se tv kun for din skyld, og endelig er de tilbage! Som altid og under strengeste coronaforanstaltninger er Tobias Dybvad taget på en danmarksturne og starter i Næstved. Intet er helligt, alle tv-personligheder, realitystjerner og aktuelle tv-koncepter kommer under kærlig behandling med de sjoveste jokes på tv.
Diamantfamilien
Årets sommerferie skal planlægges, og mama Katerina synes, at rejsen skal give mening. Familien Pitzner har derfor fundet et hjem for vanrøgtede gadehunde langt ude på landet - i Rumænien! Flybilletterne er købt, og 200 hundehalsbånd er samlet ind, da det viser sig, at Thalias egen hund Luluwa helt uventet føder et kuld hvalpe. Hvordan kan man hjælpe andre hunde, hvis det er på bekostning af ens egne?
De har noget med hunde i den familie
Helt sort
Melvin skal en tur på landevejen for at undersøge, om mænd i stramt lycra i virkeligheden er i midtlivskrise. Han lægger også ansigtet i nye folder sammen med Sisse, der introducerer ham til ansigtsyoga. Melvin kaster sig ud i at lave den ugandiske nationalret, luwombo, på turen til Uganda.
Menneskekender
Vært: Mikkel Kryger.Medvirkende: Martin Johannes Larsen, Claes Quaade, Pelle Peter Jencel, Emil Lange, Sofie Flykt og Simon Talbot.
Hvad stemmer man mon på, hvis man er vild med veganske burgere og stadig er fan af Razz og 'Kickflipper'? Og hvilken type redder en dårlig dag med en spontan tur til Las Vegas? Gæt med, når vi finder nogle overraskende personligheder blandt et hold helt almindelige danskere.
Menneskekender
Vært: Mikkel Kryger.Medvirkende: Lina Rafn, Emil Millang, Julia Sofia, Jasper Ritz, Mads Holm og Rasmus Bruun.
Gæt og grin med, når kendispanelet forsøger at gennemskue, hvem der er blevet taget i lidt busonani af hele fodboldholdet, og om der findes en særlig type, der tror på ufoer. Vi finder også ud af, hvor bange komiker Mads Holm egentlig er for slanger.
Landmand søger kærlighed
Jagten på den eneste ene er for alvor sat i gang, og følelserne sidder helt uden på tøjet for landmændene. Både Frede og Daniel skal på speeddate med deres fem udvalgte piger, og Daniel er meget nervøs. Frede er meget bange for at vælge den forkerte pige fra, og det gør det svært for ham. I Kolding har Ole arrangeret picnic og folkedans for sine kvinder, og de nyder at komme helt tæt på ham.
Landmand søger kærlighed
Både Daniel og Frede skal på gruppedate med deres udvalgte piger. Men allerede inden gruppedatens start, er der drama i Østjylland hos Frede. En af pigerne er nemlig ikke sikker på, om Frede giver hende sommerfugle nok i maven! Hos Daniel står den på bowling, og på trods af, at der væltes kegler i lange baner, kæmper han stadig med sin generthed. Hjemme hos Søren er dagen kommet, hvor tre udvalgte piger skal flytte ind hos ham. Søren har planlagt, at han og pigerne skal spille ølbowling - det bliver modtaget med blandede følelser hos pigerne. 27-årige Thomas får endelig lov til at møde de fem piger, han har valgt til speeddate.
Kærlighed hvor kragerne vender
Festen fortsætter på Lolland-Falster, men der er optræk til drama mellem Kaspers piger, fordi Christie stadig dater tre af fyrene. Dagen derpå inviterer Jimmi sine piger med på køretur. Men er en tur i amerikanerbil nok til at imponere de tre singlepiger? Der skal også træffes et svært valg, når tre piger skal skæres ned til to. Kasper tager sine piger med på cykeltur ud til sit yndlingssted på Lolland. Han vil gerne stille dem nogle dybdegående spørgsmål for at finde ud af, hvem af pigerne han har mest tilfælles med. Hjemme på hotellet kommer der sandheder på bordet, når Morten og Nicolai spiller S, P eller K med pigerne.
Kærlighed hvor kragerne vender
På Lolland-Falster skal Kasper træffe et svært valg, når han skal vælge endnu en pige fra. Jimmi får mulighed for lidt 1:1-tid med Line, men hvad synes hun om hans komplet grøntsagsfri kødpizza? Nicolai inviterer sine piger med på date i hans hjemby, Nysted. Men der går rygter i pigelejren om natterend på Bandholm Hotel, og det skaber tvivl hos pigerne. Morten tager pigerne med hjem til sit hus for at vise dem sine handyman-skills. Men kan det imponere single-pigerne at dreje en lysestage af træ? Kasper og Jimmi tager pigerne med på fælles båddate, men de må kæmpe om Christies opmærksomhed.
Grænsepatruljen Australien
Hver dag rejser flere end 20.000 passagerer ind i Australien med skib eller fly, og de skal alle igennem grænsekontrollen, før de bliver lukket ind i landet. De mange kvinder og mænd, der bogstavelig talt udgør Australiens frontlinje, er bl.a. på udkig efter rejsende, der måske ikke er, hvad de udgiver sig for, narkokurerer, illegale immigranter og mulige terrorister.
På job med grænsevagterne i Australien
Grænsepatruljen Australien
Hver dag rejser flere end 20.000 passagerer ind i Australien med skib eller fly, og de skal alle igennem grænsekontrollen, før de bliver lukket ind i landet. De mange kvinder og mænd, der bogstavelig talt udgør Australiens frontlinje, er bl.a. på udkig efter rejsende, der måske ikke er, hvad de udgiver sig for, narkokurerer, illegale immigranter og mulige terrorister.
På job med grænsevagterne i Australien
Natasha Brock – Ha’ det godt i Natashaland
Træd med ind i Natashaland og glæd dig til et show om den lykkelige accept af, at ens liv måske ikke altid ender der, man havde planlagt. Med sin underspillede charme leverer Natasha grænsesøgende, selvbiografisk komik om de tabuiserede afkroge af voksenlivet og parforholdet.
Minkavlerne
Allan kryber til bekendelse og fortæller Martin om nattens lille uheld, og Martin må konstatere, at de efterhånden har rodet sig ud i en rigtig træls situation. Samtidig får Jakob takket ja til en frokostinvitation hos Maria og pastor-Per. Det huer Jakobs mor, Gerda, lige så lidt, som det huer Niller at få besøg af en sosu-assistent fra kommunen.
Film
Film på TV 2 Echo TV-Guide
Herunder kan du se en TV-Guide for kommende film på TV 2 Echo. Husk du kan gemme til din egen kalender ved at trykke på kalenderikonet ud for det enkelte program.
lørdag 17. januar
Angel Has Fallen
Secret Service-agenten Mike Banning (Gerard Butler) er nu bodyguard for præsident Allen Trumbull (Morgan Freeman) og står til en forfremmelse. Men da præsidenten bliver forsøgt myrdet på en fisketur, bliver Banning mistænkt for at stå bag. Han må nu flygte fra både FBI og sine egne kolleger, bevise sin uskyld og finde de skyldige - samt blotlægge deres ondsindede plan om at starte en krig mod Nordkorea. Han finder en allieret i sin far, Clay (Nick Nolte), en mand, der har skåret båndene til civilisationen og som nu lever alene i skoven.
mandag 19. januar
Aloha
Brian Gilcrest (Bradley Cooper) arbejder som entreprenør for det amerikanske forsvar. I forbindelse med opsendelsen af en satellit bliver han - på vegne af milliardæren Carson Welch (Bill Murray) - sendt til Hawaii, hvor han tidligere har arbejdet. Her bliver Brian genforenet med sin ekskæreste Tracy (Rachel McAdams), der har stiftet familie, samtidig med, at han så småt udvikler følelser for den idealistiske jagerpilot Allison (Emma Stone). En film af Cameron Crowe (Jerry Maguire, Vanilla Sky, Almost Famous).
onsdag 21. januar
Blondinens hævn 2
Den skøre blondine Elle Woods (Reese Witherspoon) finder til sin skræk ud af, at moderen til hendes elskede chihuahua er endt i et forsøgslaboratorium. Nu sætter Elle sin karriere, sit kommende ægteskab - og sin bedste pink spadseredragt - ind på at presse Washingtons politikere til at gøre mere for dyrenes velfærd. Hun allierer sig med det barske kongresmedlem Rudd (Sally Field), og snart opdager kongressens stive politikere på den grumme måde, at der er kommet en rigtig blondine til byen!
lørdag 24. januar
Samleren – Kiss the Girls
Politipsykologen Alex Cross er, ansporet af en personlig tragedie, på jagt efter den uforudsigelige seriemorder Casanova. Alex' trumfkort er den kickboxende læge Kate McTiernan, der som den eneste er undsluppet fra morderens gotiske kældersystem, hvor hun blev holdt fanget sammen med flere andre unge kvinder. For Casanova er ikke kun en dræber - han er en samler af sextrofæer.
mandag 26. januar
Jerry & Marge Go Large
Jerry Selbee (Bryan Cranston) er pensioneret og keder sig. Men hans passion for tal og matematik leder ham til at opdage et hul i Massachusetts’ statslotteri. Han vinder derfor en stor milliongevinst, som han, sammen med sin kone Marge (Annette Bening), vil bruge til at hjælpe lokalsamfundet. Men snart begynder skumle folk at blande sig for at få del i hans succes. Filmen er baseret på en sand historie.
onsdag 28. januar
Bad Moms
Amy (Mila Kunis) knokler! Hun arbejder, har to børn i skolealderen, engagerer sig i samtlige bestyrelser på skolen. Hun har et smukt og rent hjem - og 365 dage om året med perfekt makeup og hår. Udadtil er alt perfekt - men i virkeligheden er hun fuldstændig udmattet og ved at gå ned med stress. Presset fra områdets speltmødre - de ambitiøse 'supermødre' - er ulideligt, og hendes dovne mand hjælper hende ikke. En dag får hun nok og smider sin mand ud. Nu slår hun sig sammen med to lige så udkørte mødre, Kiki (Kristen Bell) og Carla (Kathryn Hahn). Trekløveret vil være frie, slippe kontrollen og nyde friheden. Det går ikke stille for sig!
lørdag 31. januar
Along Came a Spider
Da en pige bliver kidnappet fra en fin privatskole i Washington D.C. bliver retspsykologen Alex Cross (Morgan Freeman) sat på sagen sammen med Secret Service-agenten Jessie Flannigan (Monica Potter). En række spor peger i retning af Gary Soneji (Michael Wincott), som står bag en stribe mord begået i byen. Og sagen bliver ikke mindre af, at eleven er datter af et medlem af kongressen. Men snart må Alex og Jessie se sig spundet ind i et djævelsk net, hvor absolut intet er, som det ser ud til at være!
mandag 2. februar
Blondiner i junglen
Emily (Amy Schumer) bliver dumpet af sin kæreste, men hun har dog ikke tænkt sig at lade deres planlagte eksotiske ferie gå til spilde. Så hun beslutter sig for at slæbe sin meget forsigtige mor, Linda (Goldie Hawn), med i stedet. Da ferien til paradis udvikler sig helt uventet, bliver de to meget forskellige kvinder nødt til at arbejde sammen, hvis de skal hjem i ét stykke.
onsdag 4. februar
Mr. & Mrs. Smith
John og Jane Smith (Brad Pitt, Angelina Jolie) ligner umiddelbart et helt almindeligt ægtepar i en helt almindelig amerikanske forstad. Men de bærer begge på en stor hemmelighed, som de har holdt skjult for hinanden: De arbejder begge som højt betalte lejemordere for konkurrerende organisationer. Da de finder ud af, at de har fået til opgave at likvidere hinanden, går sandheden op for dem, og sætter deres ægteskab på den ultimative prøve. Nu får 'til døden jer skiller' en helt ny betydning!
lørdag 7. februar
Kvinden der forsvandt
Forfatteren Nick Dunne (Ben Affleck) og hans kone Amy (Rosamund Pike) er flyttet fra New York til Midtvesten. Alt ånder tilsyneladende fred og idyl, men i forbindelse med deres femårsbryllupsdag melder Nick sin kone savnet. Som følge af et pres fra politiet og en voksende mediebevågenhed begynder hans fortælling om et lykkeligt ægteskab at falde fra hinanden. Hans løgne, bedrag og mærkelige opførsel får alle til at tænke: 'Nick dræbte sin kone'. Men har han gjort det? En thriller af David Fincher ('Seven'), baseret på Gillian Flynns bestseller-roman.
Søg
Vi har typisk programoversigt for en to-tre uger frem. Med forbehold for programændringer.




