TV Guide for TV 2 Echo
TV Guide
TV 2 Echo programoversigt
Klik på programtitel for at læse programomtale.
søndag 14. december
Menneskekender
Mark Le Fêvre, Anders Stegger og Sara Bro kæmper imod Ibi Makienok, Mikkel Klint Thorius og Jeanette Ottesen, når holdene står ansigt til ansigt med deres fordomme i mødet med fire modige danskere. Mikkel Kryger er vært i 'Menneskekender', hvor fordommene kommer først og svarene lige bagefter.
Hvad arbejder du med, og hvor tit onanerer du?
Først til verdens ende
De fire par tager hul på etapen mod Perus smukke ørkenoase Huacachina. Det par, der kommer sidst frem, elimineres fra ræset, og parrene ligger så tæt, at selv det mindste busproblem kan koste dyrt. Heldigvis bliver der også tid til salsa, surfing og en sprællevende kulinarisk specialitet.
Mod ørkenoasen Huacachina (7:10)
Først til verdens ende
Efter et hæsblæsende ræs mod checkpoint må sidste par forlade konkurrencen. De tre resterende par tager hul på næstsidste etape, der tager dem mod Sucre i Bolivia. Men pludselig opstår der uroligheder i Peru, der får store konsekvenser for et af parrene.
Andet par forlader konkurrencen (8:10)
Diamantfamilien
Elvira rejser hjem til sin kæreste i Dubai efter sammenstødet til familiemiddagen, der netop handlede om, at resten af familien ikke kan lide ham. Her flytter hun og Milad endelig ind i deres eget hjem, og det skal mor naturligvis se. Thalia får sin indflyttergave med et sigende navn.
Det store juleflip
Over hele Danmark stråler enkelte huse af titusinder af små pærer. Nu ruller Morten Lindberg og Jens Bordinggaard ud for at finde den familie, der har pyntet huset ,så det bringer lys til flest mulige i den kolde tid. Jagten bringer dem til Falster, hvor tre brandmænd har slået sig sammen om projektet. Herefter møder de den yngste deltager i 'Det store juleflip', der med vilje og opfindsomhed har fået omvendt sine forældre til at lade ham pynte deres hus. Endelig kommer de til Randers, hvor Morten får testet, hvordan han egentlig har det med klovne i december.
Nu’ det jul igen
Medvirkende: Ulla Vejby, Thomas Evers Poulsen, Rosa Kildahl, Jaffer Janjooa, Sara Lygum og Simon Stenspil.
Trods Jaffers multikulturelle rødder spiller julen en stor rolle, og når Jaffer holder jul, kan det ikke blive for meget. Han pynter derfor sit julebord i bedste, blinkende bling-stil, men det lykkes alligevel Sara at opfinde en tradition, der sprænger rammerne og viser Jaffer en ny side af sig selv.
Helt sort – jul
Melvin ser nærmere på de danske juletraditioner og nogle af de mærkelige ting, vi danskere gør i december. Hvad kræver det at blive professionel julemand på gågaden i Sønderborg? Og kan det lade sig gøre at få en clairvoyant frisør til at afsløre årets julegaver? Melvin tager også på nissejagt med en ægte nissolog, og så besøger han Danmarks eneste officielle julemuseum, som oveni købet er indrettet i et privat hjem. Melvin har også en helt særlig overraskelse med hjem til sin mor, Carolyne.
Helt sort
Melvin tager til Nordjylland, som er en egn, han kender meget lidt til. Her skal han prøve nogle af de lokales mystiske skikke, og det virker helt sort for en mand fra Uganda, at danskerne vinterbader. Men han bliver kastet for strandløverne, når han besøger de erfarne damer i vinterbadeklubben 'Isbryderne'. Melvin får varmen tilbage i kroppen til hede dansktoprytmer hjemme hos Sussi og Leo, og langt inde i skovene ved Sindal bliver hans smagsløg testet af de lokales traditionelle drikkelse, bjesk.
Melvin på toppen af Jylland (1:4)
Helt sort
Melvin er vokset op i Fredericia, men han ved meget lidt om fynboernes skikke. Derfor tager Melvin til H.C. Andersens 214-års fødselsdag i Odense. En festlighed, som viser sig også at have andre eksotiske gæster. Melvins afrikanske baggrund får ofte danskerne til at tro, at han må være en fantastisk danser med masser af rytme. Det er ingen undtagelse, når han besøger en gruppe unge folkedansere, som straks inviterer ham med i dansen. Vikingerne i Langeskov vil derimod slet ikke danse - de vil slås.
Melvin tager kampen op på Fyn (2:4)
Helt sort
Turen er kommet til Bornholm, hvor Melvin ikke har været siden lejrskole i 6. klasse. På Bornholm besøger han det berømte svin Øffe, som elsker den brune nationaldrik cola. Melvin får lov til at deltage, når de lokale sprænger Bornholm i luften med 1400 kilo dynamit. Og når støvet har lagt sig, er der måske mulighed for den store gevinst, når søstrene Lone og Birgith inviterer Melvin til banko i Klemensker.
Helt sort
Melvin er vokset op i Fredericia, men han ved ikke meget om det, jyderne i Midtjylland render og laver. Han besøger en smørsmager i Holstebro, som hver dag smagsvurderer smør lige fra pakkerne, og her kommer Melvins smagsløg og kvalmegrænse på prøve. Senere bliver det næsten værre for Melvin, der ikke tåler løg, når 'De brune riddere' inviterer på Danmarks svedigste løg. I Kibæk venter traktorføreren Emil med sin store stolthed - en gyllevogn med 23 tons lort.
Melvin udforsker Midtjylland (4:4) - sidste afsnit
Ingen kære mor
For at Andrea, Anne Katrine, Nanna og Emma kan få sat tingene i perspektiv, og sætte pris på deres privilegerede hverdag, tager Lothar Friis pigerne med langt op i Colombias jungle. Her skal de leve hos Kogi-indianerne, en traditionsrig indianerstamme, der lever i fuldstændig isolation fra andre. Pigerne får noget af et kulturchok hos indianerne, men de må alligevel tage del i hverdagen, og de mange arbejdsopgaver, på lige fod med indianerne. Det er dog ikke alt arbejde, der falder i pigernes smag.
Ekspeditionsleder: Lothar Friis
Ingen kære mor
Den ultimative dannelsesrejse i Colombia er ved at være slut, og det er blevet tid til selvransagelse. Ekspeditionsleder Lothar Friis vil derfor have både mødre og døtre til at finde en ting ved dem selv, som de vil ændre, når de kommer tilbage til Danmark. For at få ro til opgaven tager Lothar dem med under jorden, og lader døtrene overnatte i grottens indre. Mødrene får lov at tænke under åben himmel.Den sidste aften i Colombia bliver brugt på at dele tankerne om forandring med hinanden, og alle har en klar mening om, hvad de ønsker, der skal ændres ved dem selv, når de kommer hjem.
Ekspeditionsleder: Lothar Friis
Ingen kære mor
Det er blevet tid til at pakke lejren ned og tage afsked med Colombias barske natur. Men inden de siger helt farvel, har Lothar Friis en sidste udfordring til døtre og mødre. De skal i bogstaveligste forstand kaste sig ud i deres nye liv. Et klippeudspring syv meter over jordens overflade venter dem. Klarer de udfordringen, er de også klar til at skabe forandring i deres liv, når de kommer hjem.Tre måneder efter hjemkomsten til Danmark møder Lothar mødrene og døtrene igen. Han er spændt på, om pigerne er blevet mere selvstændige og hjælper mere til, og om mødrene har kunnet fastholde at give slip, eller om de er faldet tilbage i den gamle rolle med at overforkæle pigerne.
Ekspeditionsleder: Lothar Friis
Hjem til gården
Ankomsten af beboerne fra Ødegården vendte op og ned på alt, og efter en dramatisk uge er spørgsmålet, om der er plads til den hjemvendte præst i gårdens fællesskab? Valget af ny storbonde bliver modtaget med blandede følelser, og storbondens ambitiøse tilgang til ugeopgaven, irriterer mange. De ønsker nemlig demokrati på gården. Venskaber bliver lagt på hylden, når førstekæmperen skal vælges, og da storbonden sender en populær skikkelse i tvekamp, er det ud fra mantraet om, at alle skal have været i kamp før finalen. Efter en tæt tvekamp må en udmattet beboer tage en tårevædet afsked med de andre.
Vært: Lene Beier.Mentor og dommer: Philip Dam Hansen.
Hjem til gården
Luften er tyk af spænding på gården, for inden længe er det hele overstået, og alle fem beboere drømmer om at få hele oplevelsen med. Storbonden kommer i et kolossalt dilemma efter en hemmelighedsfuld påmindelse om en taktisk aftale. For når førstekæmperen skal vælges, skal man så lytte til sin moral og mavefornemmelse, eller skal man tænke taktisk? Beboerne skal også gøre gården klar til vinteren. De skal blandt andet bygge en jordkælder, og det er hårdt arbejde, der udmatter især mændene. Tvekampen ender mellem to venner, der trods venskabet vil gøre alt for at komme med til finaleugen.
Vært: Lene Beier.Mentor og dommer: Philip Dam Hansen.
Hjem til gården
Livet på gården er ved at være forbi, og nu venter finaleugen. Der er fire beboere tilbage, og de er alle spændte på, hvad ugen bringer. Da gården pludselig bliver fuld af de tidligere beboere, der har fået en helt særlig opgave, bliver de fire både rørte og overraskede. To beboere bliver sendt hjem efter en intens og tæt semifinale, og i finalen møder gårdens sidste to beboere hinanden i kamp. En lykkelig vinder tager fra gården - 500.000 kroner og masser af oplevelser rigere.
Vært: Lene Beier.Mentor og dommer: Philip Dam Hansen.
Stormester
Værter: Lasse Rimmer og Mark Le FêvreMedvirkende: Linda P, Simon Talbot, Sofie Jo Kaufmanas, Jonas Mogensen og Tobias Rahim
Hvad siger Lasse Rimmer til, at Mark Le Fêvre muligvis har opsnappet en jobmulighed hos en anden stormester? Hvad er egentlig det mest bemærkelsesværdige, du kan lære et otteårigt barn? Og kan det overhovedet lade sig gøre at fæstne heliumballoner med toastbrød? Det er blot nogle af de spørgsmål, vores fem opgaveløsere må stille sig selv i dette program. Tiden starter nu.
Stormester
Værter: Lasse Rimmer og Mark Le FêvreMedvirkende: Linda P, Simon Talbot, Sofie Jo Kaufmanas, Jonas Mogensen og Tobias Rahim
Hvor nemt er det egentlig at lave en cocktail uden at larme, og hvor mange grænser kan du overskride på ti sekunder? De fem løsningsjægere bliver udfordret, når de skal lave et underholdende indslag til nogle helt særlige gæster. Se med, når vi fejrer Inge og Stephens smaragdbryllup i denne udgave af 'Stormester'.
De bedste år
Mathias føler ikke, der er råd til eventyr, og han er voldsomt understimuleret. Louise synes ikke, hun kan leve op til sin søster, Lauras, høje standarter, men nu vil hun vise Laura og resten af verden, hvor flot hendes familie kan tage sig ud. Kan Mathias' eventyrsult stilles med internetporno, og kan Louise købe sig til en flottere familie?
De bedste år
I et forsøg på at fremstå overskudsagtig inviterer Louise sine forældre til at flytte ind, mens deres hjem bliver renoveret. Besøget sker dog på et tidspunkt, hvor Mathias er udmattet efter otte søvnløse nætter med Finn, der ikke vil sove i sin egen seng, og Svend, der nægter at lave lort på toilettet.
Stormester – julespecial
Stormester: Lasse Rimmer.Assistent: Mark Le Fêvre.Deltagere: Sofie Linde, Stephania Potalivo, Thomas Warberg, Melvin Kakooza og Jacob Taarnhøj.
Det er blevet jul i 'Stormester'-land, og de fem krøllede hjerner vender tilbage i en vanvittig konkurrence om Lasse Rimmers hoved i marcipan. Sofie Linde, Melvin Kakooza, Thomas Warberg, Stephania Potalivo og Jacob Taarnhøj bliver udfordret, når de skal lave ørehængende julesange af ikke-julede ord. De skal også få julemanden igennem den mindst mulige åbning - en opgave, som bliver fortolket på drabeligste vis og udfordrer den gode julestemning.
En stor aften med Simon Talbot
'Ørkenens sønners sønner!' - sådan beskriver Martin Johannes Larsen og Rasmus Wallbridge sig selv, inden de tager et af tidens helt store spørgsmål under behandling: Hvorfor har Postmand Per -ifølge sangen - kun måske et brev med, når han banker på? Den ekstremt talentfulde Per Sodemann kommer vidt omkring i sin optræden og underholder på fineste vis om at høre musik i bilen, om at være ufrivillig deltager i et teams-møde under en togtur og ikke mindst 'glæden' ved festlege…
Med Sodemann, Larsen og Wallbridge
En stor aften med Simon Talbot
Hvordan man kommer ud af en akavet situation? Læg et æg. Det er i hvert fald løsningen, hvis du spørger Eva Jin. Det giver mening, når du har set den fremadstormende komiker i 'En Stor Aften', hvor hun samtidig præsenterer hendes bud på en 'social køreprøve'. Mikkel Rask har problemer med temperamentet men er i gang med at lære at tælle til ti. Han kommer også rundt om danskere og søvn, discountbutikker der har været til numerolog, spejle i loftet i soveværelset og en meget kort karriere som kassedame.
Film
Film på TV 2 Echo TV-Guide
Herunder kan du se en TV-Guide for kommende film på TV 2 Echo. Husk du kan gemme til din egen kalender ved at trykke på kalenderikonet ud for det enkelte program.
lørdag 6. december
Death Wish: En mand ser rødt
Kirurgen Paul Kersey (Bruce Willis) arbejder på hospitalet i Chicago, hvor han hver dag oplever resultatet af den megen vold i byen, når han forsøger at redde de hårdt sårede ofre. En aften, hvor han er på arbejde, bliver hans kone (Elisabeth Shue) og datter (Camilla Morrone) overfaldet i deres hjem. Politiet har for travlt til at tage sig af sagen, men Paul vil have hævn, så han bevæbner sig og sætter jagten ind på de kriminelle.Filmen er en opdatering af action-klassikeren 'En mand ser rødt' fra 1974 med Charles Bronson.
mandag 8. december
Snake Eyes
Den viljestærke enspænder Snake Eyes (Henry Golding) bliver budt velkommen i den japanske klan Arashikage, efter han redder klanens kommende leder. Her får en et hjem og godtager ninjakamptræning. Men da hemmeligheder fra hans fortid afsløres, bliver hans ære og troskab sat på prøve.
onsdag 10. december
Gamle mænd i nye biler
Da Harald (Kim Bodnia) bliver løsladt fra fængslet, ligger hans plejefar, Munken (Jens Okking), for døden. Munken beder Harald om at finde hans biologiske søn, Ludvig (Torkel Petterson), som Munken aldrig har set. Harald vil gøre ALT for at opfylde sin fars ønske, men Ludvig sidder i fængsel i Sverige! Sammen med sine kokkevenner Peter (Tomas Villum Jensen) og Martin (Nikolaj Lie Kaas) lægger han en utraditionel plan, der inkluderer en kraftig bungy-elastik, en harpun og en varevogn fyldt med vand. Flugten lykkes, og bagefter går Harald og Ludvig sammen om at skaffe penge, så deres far kan opereres. Men det smukke og meget genstridige gidsel Mille (Iben Hjejle) giver problemer.
torsdag 11. december
Den of Thieves
Den kriminelle underverden i Los Angeles syder. Byens mest succesfulde bankrøver, Enson Levoux (50 Cent), og hans gruppe driver konstant gæk med politiet og har held med at tømme den ene bank efter den anden. Gruppen planlægger da det ultimative kup: at plyndre den topsikrede Federal Reserve Bank. Men den barske eliteenhed, under ledelse af 'Big Nick' O'Brien (Gerard Butler), er lige i hælene på røverne.
lørdag 13. december
Shooter
Den tidligere militærsnigskytte Bob Lee Swagger (Mark Wahlberg) har holdt sig skjult i tre år, da han bliver opsøgt af oberst Isaac Johnson (Danny Glover), der overtaler ham til at vende tilbage til aktiv tjeneste for at forhindre et mordforsøg på den amerikanske præsident. Missionen viser sig at være en fælde, og Bob bliver gjort til syndebuk for attentatet. Ene mand sætter Bob sig for at afsløre sandheden om, hvem der har forrådt ham. En sandhed, der har tråde i de højeste kredse i regeringen."Shooter" er en filmatisering af Stephen Hunters roman "Point of Impact".
mandag 15. december
American Assassin
Den unge amerikaner Mitch Rapp (Dylan O'Brien) mister sin forlovede under en ferie på grund af et terrorangreb. Fuld af hævnlyst lader han sig hverve til CIAs hemmelige agentprogram, der er ledet af koldkrigsveteranen Stan Hurley (Michael Keaton). Parret bliver sat til at undersøge en række angreb, der har fundet sted på militære og civile mål. Sporet fører dem til den skruppelløse terrorist Ghost (Taylor Kitsch), som ønsker at starte en krig i Mellemøsten med 15 kg stjålet plutonium.
onsdag 17. december
Office Christmas Party
Da den administrerende direktør, Carol Vanstone (Jennifer Aniston), forsøger at lukke sin festglade brors afdeling i firmaet, forsøger han (T.J. Miller) at samle kollegaerne til en episk julefest. Festen skal imponere en potentiel kunde og lukke en aftale, der kan redde hans job.
torsdag 18. december
The Hitman’s Apprentice
Anna (Maggie Q) blev som barn reddet af den legendariske lejemorder Moody (Samuel L. Jackson). Som voksen er Anna nu selv en af verdens farligste lejemordere. Da Moody bliver dræbt, sætter Anna sig for at hævne mordet på sin læremester. Men hvem står bag? Moody havde mange fjender.En hæsblæsende actionfilm af Martin Campbell (Casino Royale, Goldeneye).
lørdag 20. december
The Sum of All Fears
Da den russiske præsident dør og efterfølges af en mand med en kryptisk fortid, henter CIA-chefen William Cabot (Morgan Freeman) den unge Ruslands-specialist Jack Ryan (Ben Affleck) ind som rådgiver for CIA. Han kommer i centrum af begivenhederne, da man opdager, at en israelsk atombombe og nogle russiske atomforskere er forsvundet. Jack Ryan borer i sagen og kommer frem til en chokerende konklusion - nazistiske terrorister planlægger at sprænge den forsvundne atombombe under NFL-finalen Super Bowl! Her er den amerikanske præsident til stede, og formålet med aktionen er at fremprovokere en krig imellem USA og Rusland!
mandag 22. december
The Tomorrow War
En gruppe tidsrejsende fra 2051 ankommer til Jorden med presserende nyt: 30 år ude i fremtiden er menneskeheden ved at tabe en krig mod dødbringende rumvæsner. For at redde verden for sin datter slår Dan Forester (Chris Pratt) sig sammen med en genial forsker og sin far for at omskrive skæbnen.
torsdag 25. december
Vild med Mary
Kiksede Teds (Ben Stiller) drømmedate til skoleballet gik i vasken, da han fik sine ædlere dele i klemme i en lynlås! Nu, 13 år senere, har han indset, at han stadig er forelsket i den smukke Mary (Cameron Diaz), og han hyrer den glatte privatdetektiv Healy (Matt Dillon) til at opspore hende. Detektiven finder Mary i Miami - og falder selv pladask for hende. Han stikker derfor Ted en løgn og sætter alt ind på selv at score hende, men heldigvis er Ted ikke så let at sætte ud af spillet. Han ankommer til Miami med bankende hjerte, men spørgsmålet er, om han kan overvinde sin generthed og denne gang vil slippe heldigere af sted med at bejle til sin drømmepige?
Amr. romantisk komedie fra 1998
lørdag 27. december
Blacklight
Travis Block (Liam Neeson) er freelance-håndlanger, som arbejder for den amerikanske stat. Han job består i at redde undercover-agenter ud af problemer. I forbindelse med arbejdet opdager han et hemmeligt program, hvor FBI-chefen Gabriel Robinson (Aidan Quinn) får dræbt tilsyneladende tilfældige personer. Sammen med en journalist kigger Travis nærmere på sagen, men det gør at hans familie bliver truet. Nu må Block redde sine kære og afsløre sandheden om FBI-chefen.
Last Looks
Den tidligere Los Angeles-politimand Waldo (Charlie Hunnam) har forladt politiet og lever nu et simpelt liv i en hytte dybt inde i skoven, langt fra storbyens vold og kaos. En dag bliver han opsøgt af sin tidligere kæreste Lorena (Morena Baccarin), der beder ham om at undersøge mordet på produceren Alastairs (Mel Gibson) kone. Efterforskningen tvinger Waldo tilbage til den brutale verden, han ellers havde lagt bag sig, og bringer ham i kontakt med en række excentriske personer - ikke mindst manden, hvis kone er blevet dræbt.En film med Charlie Hunnam (Sons of Anarchy) og den dobbelte Oscarvinder Mel Gibson (Dødbringende våben, Braveheart).
Søg
Vi har typisk programoversigt for en to-tre uger frem. Med forbehold for programændringer.




