YouSee

TV2 ikke sikret plads i YouSees grundpakke

feature youseeYouSee vil først engang inden 1. juni tage beslutning om at TV 2 bliver en del af grundpakken, når kanalen bliver en betalingskanal fra januar 2012.

Bliver TV2 flyttet fra grundpakken til mellempakken, vil mellem- og fuldpakken stige med de 15 kroner om måneden, som Yousee skal betale til TV2 for at distribuere kanalen. I givet fald vil seere, der kun modtager grundpakken formentlig få mulighed for at købe TV2 som en ekstrakanal ved siden af grundpakken. – Hvor meget TV2 kommer til at koste i den situation, det ved vi af gode grunde ikke endnu. Men det vil være mere end 15 kroner, for de 15 kroner er en ren omkostning til TV2, udtaler Ulf Lund til business.dk.

TV2 er den mest sete kanal i Danmark, hvilket gør at Ulf Lund mener, at grundpakkekunderne sandsynligvis gerne vil kunne se kanalen. På den anden side er der også en tendens til, at grundpakkekunder gerne vil have en pakke, der er så billig som muligt. Og det er dette man så skal gøre op i forhold til valget omkring TV 2 skal med eller ej.

Forbliver TV2 i Yousees grundpakke, vil alle tre pakker stige med 15 kroner. Grund-, mellem- og fuldpakken vil i givet fald koste henholdsvis 204 kroner, 324 kroner og 424 kroner mod i dag 189 kroner, 309 kroner og 409 kroner.

Kilde: business.dk

I samme kategori

Back to top button