TV-Nyt

TV 2 vil igen være Ung med de gamle

Ung med de gamle sæson 2 TV 2
Foto: Peter Dalby / TV 2

TV 2 fik mange positive henvendelser, og programserien fik meget høj vurdering, da TV 2 i begyndelsen af 2012 sendte seks programmer i udsendelsesrækken ”Ung med de gamle” om generationskløften, om fordomme mellem unge og ældre og om nedbrydningen af fordomme.

Over 700.000 danskere så i gennemsnit med på programmerne, og de vurderede serien til 4,2 på en skala fra 1 til 5.

Fra tirsdag 8. januar sender TV 2 en helt ny sæson af ”Ung med de gamle”, og det viser sig, at der stadig er fordomme på tværs af generationerne. Men i et forsøg på at bygge bro flytter de tre unge Lior (21 år), Camilla (24 år) og Sidsel (19 år) hjem til de tre ældre Kjeld (77 år), Ruth (75 år) og Hjørdis (74 år).

Kulturchok for både unge og gamle
De unge, der har et yderst anstrengt forhold til alderdommen, skal nu se og opleve de ældres verden på egen krop, og det første møde bliver et kulturchok for både unge og gamle.

I første program tager reggaedanseren Lior til Bønnerup på Djursland for at besøge naturelskeren Kjeld, der bor alene med sine hunde. Iklædt en såkaldt “Bønnerupuniform” (blå overalls, som bæres døgnet rundt) skal Lior nu tage del i Kjelds på overfladen meget stillestående liv. Det viser sig dog, at den 56 år ældre Kjeld har rigtig meget at byde på – også når det gælder tanker om kærlighed og sex.

Nørrebropigen Camilla med de store røde ’dreadlocks’ tager hjem til Ruth, som bor alene i Søborg. På trods af sin høje alder arbejder Ruth på et plejehjem, hvor hun hjælper andre “gamle”, der er i knap så god fysisk form som hende selv. Og det arbejde skal Camilla nu hjælpe deltage i. Det bliver en stor mundfuld for Camilla, som nærmest er angst for den ældre generation. Men det viser sig, at de to kvinder har mere til fælles, end de aner.

Samtidig forlader Sidsel sit hjem i Aarhus for at besøge Hjørdis i København. Sidsel frygter især det fysiske forfald, som alderdommen bringer med, og hun har i en alder af 19 år fået opereret sine bryster større. Det falder bestemt ikke i Hjørdis’ smag. Hun er en bestemt kvinde, som mener, at den unge generations skønhedsidealer er kørt ud på et sidespor.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard