TV-Nyt

TV 2 stopper Dagens mand

TV2_LogoSiden efteråret 2008 har ‘Dagens mand’ været en fast del af onsdags-underholdningen på TV 2, men når de sidste afsnit af den indeværende ‘Dagens mand’-sæson har været på skærmen, vil der ikke blive produceret flere nye programmer

– ‘Dagens mand’ har gjort det godt i rigtig mange sæsoner, og det er et fremragende program. Men det er samtidig et program, der befinder sig i yderkanten af både programfladen og vores kernemålgruppe, siger kanalchef for TV 2, Lotte Lindegaard, til Tvtid og fortsætter.

– Så når vi vælger, at der ikke skal produceres en ny sæson, hænger det udelukkende sammen med, at vi fremover vil have et øget fokus på det, vi kalder “super prime-time” og koncentrere os om at sætte dagsordener, der betyder noget for rigtig mange mennesker, forklarer kanalchefen.

Der er dog stadig en del færdigproducerede programmer tilbage, som vil blive vist senere på efteråret eller til foråret. 

‘Dagens mand’-vært Pelle Hvenegaard fik i juni måned job som producent af underholdningsprogrammer i produktionsselskabet Gong.

Kilde: tvtid.dk

I samme kategori

Back to top button