TV-Nyt

TV 2 Sport forlænger NBA rettighederne med 3 år – får mere plads på TV 2 Sport X

TV 2 Sport har netop forlænget NBA-rettigheden i yderligere tre år. Det sker samtidigt med, at man har meldt ud, at man starter en ny sportskanal TV 2 SPORT X fra januar 2020. TV 2 lover samtidigt, at NBA får bedre dækning.

Det er ikke nogen hemmelighed, at NBA indimellem har været presset på TV 2 SPORT, når der var konkurrence fra andre sportsbegivenheder, som foregik samtidig. Derfor er NBA-kampe jævnligt blevet flyttet til TV 2 PLAY, og det har samtidig betydet, at dækningen er foregået uden studie. Det har været utilfredsstillende for både seerne og for TV 2 Sport, skriver de på deres Facebook side.

Med TV 2 SPORT X er der bedre muligheder for at give NBA den eksponering, som verdens bedste basketballturnering fortjener. NBA får TV 2 SPORT X som sin primære kanal, og man bygger et ekstra sportsstudie, så NBA også får studiedækning på de tidspunkter, hvor man tidligere måtte dække NBA uden brug af studie.

Annonce - artiklen forsætter nedenunder

NBA TV Guide – se hvilke kampe der kommer på TV 2 klik her

Kilde: TV 2 Sport Facebook

I samme kategori

Back to top button