TV 2 sikrer sig ny britisk dramaserie med Sofie Gråbøl
De danske seere får mulighed for at følge den britiske serie Fortitude, som har Sofie Gråbøl i en af hovedrollerne. Serien får premiere i starten af 2015 i Storbritannien og er i Danmark købt af TV 2.
Damaserien Fortitude’ produceres af den britiske tv-kanal Sky Atlantic og Ud over danske Sofie Gråbøl er navne som Michael Gambon (‘Harry Potter’), Christopher Eccleston (‘The Leftovers, ‘Doctor Who’) og Oscarnominerede Stanley Tucci (‘The Hunger Games’) at finde blandt hovedrolleindehaverne i tv-serien, som er blevet beskrevet som en alternativ udgave af krimiserien Broadchurch.
– Vi glæder os meget til at tilbyde TV 2s seere en ny, stor international serie med Sofie Gråbøl i en af hovedrollerne. ‘Fortitude’ er en intens thriller, og den passer rigtig godt på TV 2 med kombinationen af en utrolig spændende historie, et stærkt international cast og en flot produktion fyldt med fantastiske billeder fra Svalbards unikke natur, siger redaktør Lars Erik Nielsen til tv2.dk.
Fortitude er navnet på en lille by, som udadtil er en af de tryggeste steder på Jorden. Fortitude er en fiktiv, nordisk by, der ligger på grænsen til polarcirklen, og i rollen som den norske politibetjent Dan Anderssen ses Richard Dormer (kendt fra ‘Game of Thrones’). Da der pludselig sker et mord i byen, påvirker det naturligvis hele det tætte lokalsamfund i voldsom grad, og den britiske efterforsker Milton Caldwell (Stanley Tucci) ankommer til Fortitude for at assistere med opklaringen.
Sofie Gråbøl spiller rollen som byens ambitiøse borgmester Hildur Odegard, der har planer om at ændre Fortitude fra at være en anonym mineby til at blive en feriedestination for rige turister.
Fortitude er optaget i Island og i Storbritannien og er foreløbig planlagt til 12 afsnit, som altså vil kunne ses på TV 2 til foråret. I Norge er det norske NRK der har sikret sig serien, vi må se om de sender afsnittene før TV 2.
Se trailer for Fortitude her
https://youtu.be/74NCieJ66_E
Kilde: tvtid.dk