TV-Nyt

TV 2 sad på nyhederne i 2019

Næsten tre fjerdele af danskernes tv-nyhedssening foregik sidste år på TV 2, TV 2 NEWS og hos TV 2 Regionerne.

Det viser en opgørelse af danskernes nyhedssening på tv, som TV 2 har foretaget på baggrund af Seer-Undersøgelsen i Danmark, der foretages af Kantar.

Hver dansker brugte i 2019 i gennemsnit knap 124 timer på at se nyheder i tv, og hovedparten af denne sening – 74 procent svarende til næsten tre fjerdedele af nyhedsseningen – foregik på TV 2, TV 2 NEWS og hos TV 2 Regionerne. Cirka 26 procent af seningen af almene nyheder er foregået på DR-kanalerne.

I forhold til 2018 har TV 2 øget sin andel af tv-nyhedsseningen. Det er især TV 2 NEWS, som i 2019 får sit stærkeste år nogensinde, der har øget seningen i forhold til sidste år.

Hos DR skyldes faldet i nyhedssening blandt andet, at DR2 med virkning fra 2019 lukkede nyhedsprogrammet ’DR2 Dagen’.

TV 2 Nyhederne mest sete nyhedsudsendelse i 2019

I 2019 var TV 2 Nyhederne 19.00 Danmarks mest sete nyhedsudsendelse med 484.000 seere i gennemsnit på TV 2 og TV 2 NEWS. Det er en anelse højere end TV Avisen 21.30 / ’21 Søndag’, der i 2019 er faldet til gennemsnitligt 478.000 seere fra 507.000 seere i 2018.

Hver dag i 2019 var der flere end 1,3 mio. danskere, som så mindst fem minutter sammenhængende tv-nyheder på TV 2s kanaler. Det tilsvarende tal for DR-kanalerne var godt 900.000.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard