TV-Nyt

TV 2 programmer der vender tilbage i marts 2024

Marts måned byder på flere gensyn på TV 2 kanalerne og TV 2 Play. Mange glæder sig nok særligt til premieren på de sidste afsnit af Badehotellet, men her i denne guide kan du se, hvad der ellers vender tilbage med nye afsnit i marts.

Badehotellet

Badehotellet TV2 thumb

Den nye sæson, der er på hele ni afsnit, tæller episoderne 56-64, og dermed afsluttes en tv-serieæra i særklasse, som gennem årene har samlet danskerne i stort tal.

Sommeren 1946. Gæster og ansatte er tilbage på hotellet. Madsen møder en hovedrig dansk-amerikaner og øjner straks chancen for gevinst. Weyse lokkes i en fælde af teatret, men hans hustru har ikke tid til at hjælpe ham. Og Amanda savner sin elskede Uwe, som hun ikke har fået lov til at se i et år.

I tiende sæson bliver der gensyn med blandt andre Kitty Hansen, der spilles af Andrea Øst Birkkjær, og Martha, der spilles af Ena Spottag.

Fra 3. marts kl. 20:00 på TV 2

Først til verdens ende

Først til verdens ende TV 2 Play

En håndfuld danske par tager på et ekstraordinært eventyr på land og til vands, gennem anderledes kulturer, enorme metropoler og ufremkommelige jungler, når vi præsenterer fjerde sæson. Det par, der kommer først i mål, vinder en kvart million kroner.

TV 2 har endnu ikke offentliggjort cast eller konkret premieredato.

Stormester

Stormester en chance til
Fem tidligere tabere får en chance til i denne special af ‘Stormester’. (Foto: Henrik Ohsten)

Efter at fundet mestrenes mester, så er det tid til endnu en special omgang af Stormester med de største tabere.

Fem tidligere ’Stormester’-deltagere får en chance for at råde bod på alt det, der gik galt, første gang de var med i ’Stormester’, når TV 2 og TV 2 Play sender en taber-special på fire afsnit med start engang i marts 2024.

Vandkant til salg

Vandkant til salg - Sæson 5 TV 2 Play

Ejendomsmæglerne Adam Schnack, Lars og Farnaz Elbæk, Morten Skovholm, Jonna Harbo, Jette Gudiksen, Ronnie Calundan samt Peter og Therese Askholm vender alle tilbage med nogle af Danmarks enestående og imponerende vandkantsboliger, der er klar til salg.

Jo færre jo bedre

Jo færre jo bedre dyr
Foto: Henrik Ohsten/TV 2

På TV 2 Charlie og TV 2 Play så kan du se frem til møde Sebastian Klein, Bengt Holst, Anders Kofoed, Lene Sanderhoff, Vicki Knudsen og Bjørli Lehrmann stiller op i en særlig udgave af Jo færre jo bedre, hvor alt handler om dyr.

3. marts 20:45 på TV 2 Play.

I samme kategori

Back to top button