TV 2 Play NytBranche-Nyt

TV 2 Play’s nye delingspolitik havde effekt under landskampe

Fra 12. juni i år har TV 2 tilpasset sine brugerbetingelser, så den samme livekanal kun kan afspilles på én enhed ad gangen, medmindre man befinder sig inden for samme wi-fi og IP-adresse i husstanden. Tilpasningen skete for at forhindre abonnementsdeling uden for husstanden – fx med familiemedlemmer, venner og bekendte – i forbindelse med store live- og sportsbegivenheder.

Samtidig streaming af samme live kanal faldet med 60%

TV 2 har sammenlignet tallene for landskampene i juni med tal for de sammenlignelige landskampe i marts, se nogle interessante resultater efter tilpasningen. Omfanget af samtidig streaming af samme live kanal på samme abonnement er reduceret med omkring 60 procent, og den samtidige streaming, der er foregået, er i overensstemmelse med vores brugerbetingelser og derfor helt uproblematisk og fin.

Nysalg og antallet af helt nye kunder stiger

Samtidig er nysalget af TV 2 Play-abonnementer i forbindelse med de seneste to landskampe steget med knap 80 procent i forhold til kampene i marts, mens andelen af helt nye kunder – det vil sige, hvor abonnenten ikke tidligere har abonneret på TV 2 Play – er steget med 25 procent.

– Uden at vi kan konkludere entydigt på tallene og deres sammenhæng efter to landskampe, er der meget, der tyder på, at vores tilpassede brugerbetingelser virker efter hensigten, og resultaterne er opløftende. Derudover er det også afgørende, at det har skabt et minimum af gener for vores betalende kunder. Sidst men ikke mindst, har vi øget salget af nye abonnementer på vores højtprofilerede rettigheder markant i forhold til landskampene tidligere på året, siger Stig Møller Christensen, TV 2s kommercielle direktør.

– Vi fortsætter indsatsen med at minimere den abonnementsdeling, der er i strid med vores brugerbetingelser i den kommende tid, og vi ser frem til at se, hvordan Tour de France bliver forbrugt hen over sommeren på TV 2 Play. Kun ved effektivt at beskytte vores rettigheder og levere brugervenlige løsninger på streaming kan vi fortsætte med at investere i store sportsoplevelser til vores abonnenter og seere, så opgaven har stor fokus.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard