Streamingnyt

TV 2 Play – Knæk Cancer ugen byder på gratis programmer

knæk cancer tv 2I uge 43 forener TV 2 og Kræftens Bekæmpelse i fællesskab danskerne i kampen mod kræft. I løbet af ugen vil Knæk Cancer præge fladen på TV 2 – med fakta, dokumentar, underholdning, magasinprogrammer, sport og film kulminerende med ’Vild med dans knækker cancer’ fredag 28. oktober og det store indsamlingsshow ’Knæk Cancer Live’ lørdag 29. oktober.

Alle Knæk Cancer-programmer kan ses gratis på TV 2 PLAY. Både dem fra årets Knæk Cancer-uge og de foregående års Knæk Cancer-programmer, som det rettighedsmæssigt er muligt at have liggende på TV 2 PLAY.

– TV 2 bruger hvert år mange ressourcer på Knæk Cancer, som er en samfundsvæsentlig event og en vigtig uge på TV 2. Knæk Cancer handler i høj grad om at gøre os alle sammen klogere på kræft, forskning og forebyggelse. På TV 2 PLAY vil vi gerne gøre de mange programmer og indslag – også TV 2 FRI’s bidrag til Knæk Cancer – tilgængelige for endnu flere danskere, som f.eks. ikke har mulighed for at se tv både morgen og aften, siger kanalchef Sune Roland, TV 2 PLAY.

Se Knæk Cancer programmer på TV 2 PLAY her

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button