TV-Nyt

TV 2 Lorry har skiftet navn til TV 2 Kosmopol

Efter 34 år under navnet TV 2 Lorry er det nu blevet tid til et navneskifte mener man. Derfor har regionalkanalen nu skiftet navn til TV 2 Kosmopol.

Forberedelserne har været undervejs i det seneste år. Ifølge pressemeddelelsen vil TV 2 Kosmopol “sikre seerne et globalt udsyn ved at formidle hovedstadens stærke forbindelse til omverdenen”.

– Vi går ind og siger, hvad vi er sammen om, og hvad vi er fælles om i hele det område. Og det er hovedstaden, som mange kører ind og arbejder i hver dag, forklarer direktør Morten Kjær Petersen til TV 2.dk.

Sendetiderne på TV 2-fladen vil ligne sig selv på TV 2 Kosmopol.

Men væk er Lorryland og de karakteristiske børnevejrtegninger. Og så rykker de i alt fem værter tilbage fra skiftende lokationer i sendeområdet til det gamle domicil på Frederiksberg.

Kanalens historie starter i 1989, hvor man flyttede ind i de gamle bygninger på Frederiksberg. Landsbyen er nu TV-studie, og Guldaldersalen og Drachmann Kroen redaktionslokaler.

Da TV 2 Lorry havde premiere, bestod første udsendelse af 22 minutters levende billeder fra forskellige scener i sendeområdet. Fra landlig idyl til storbyens puls og videre til bølgernes sagte skvulp langs Nordkysten og videre mod boligblokke af beton.

Fakta om TV 2 Kosmopol

  • Dækker et område med 2,1 millioner borgere, 34 kommuner og to regioner.
  • Sendte første gang for 34 år siden som TV 2 Lorry, helt præcist den 1. januar 1990.
  • Er den største af de otte TV 2 regioner, som alle er selvstændige selskaber med egen bestyrelse og egen strategi og en økonomi, der finansieres af licensmidler med hver 71,8 millioner kroner.
  • TV 2 Kosmopol har faste nyhedsudsendelser fire gange om dagen i regionale vinduer på TV 2’s hovedkanal, der dog ikke har indflydelse på indholdet.
  • TV 2 Kosmopol udkommer også på tv2kosmopol.dkFacebookInstagram og YouTube.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard