Nyheder

TV 2 lancerer Kender du Typen variant

Hjemme i Danmark TV 2
Foto: Mads Kjær Castillo/ TV 2

vor i Danmark bruger vi flest penge på vores kæledyr? Er det københavnerne eller midtjyderne, der køber mest frækt undertøj? På hvilke middagsborde hitter medisteren, og hvor ligger forbruget af rasp langt over landsgennemsnittet?

Det er blot nogle af de mange spørgsmål, du får svar på i den nye programserie ‘Hjemme i Danmark’, som har premiere på TV 2 tirsdag 11. august, og hvor du kan gætte med og blive klogere på dig selv og andre danskere.

Gennem otte programmer tager Cecilie Frøkjær rundt i Danmark og besøger typiske danske familier fra forskellige egne af landet. Med sig har hun to hold eksperter i livsstil og vaner, der dyster om, hvem af dem der kender danskerne bedst.

– Helt grundlæggende er det to hold eksperter, der sammen med mig besøger familier forskellige steder i Danmark. Her lærer vi både den enkelte familie at kende, men også den egn, de kommer fra. Vi ser på, hvordan de mennesker, der bor dette sted, adskiller sig fra resten af danskerne. Programmerne er en blanding af livsstil, quiz og regulær viden, siger Cecilie Frøkjær.

Masser af regionale forskelle
Umiddelbart skulle man tro, at Danmark er et ret homogent land. Men når man kigger nærmere efter, har det sted, vi bor, stor betydning for måden, vi lever på. Og i ‘Hjemme i Danmark’ bliver der ved hjælp af facts og statistik zoomet ind på netop det.

– Selvom Danmark er et lille land, er der stor forskel på os. Vi er ikke ens. Så langtfra. Det er det, vi tager ud og efterforsker.  Der er masser af regionale forskelle, som er smaddersjove at kigge på, siger Cecilie Frøkjær og fortsætter:

– Det er altid spændende for os at komme med hjem til nogen fra ens eget område, men ofte er det endnu mere interessant at besøge hjem andre steder i landet. Hvordan de andre enten ligner os eller adskiller sig fra os. Det er dejligt livsbekræftende, at vi ikke er ens i Danmark.

Skarpe eksperter
De fire eksperter er Christian Grau (tidligere Kender du Typen på DR1) og Cristina Tønnesen på det ene hold og Simon Engstrøm og Olga Bastian på det andet. Det er folk, der ved alt om danskernes livsstil, og som det har været en fornøjelse for Cecilie at arbejde sammen med.

– De fire eksperter har godt humør og er superskarpe, så der har været masser af grin under optagelserne af programmerne. Det har været sjovt at komme ind i så forskellige hjem og hos så forskellige mennesker overalt i Danmark og have eksperterne med. Eksperterne ser ting, som jeg ikke kan se, og som jeg tænker, at seerne heller ikke umiddelbart opdager, siger Cecilie Frøkjær.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard