Kabel-TV

TV 2 igen i grundpakken i alle de 250 største antenneforeninger

TV 2 priser 2012Da TV 2 ved årsskiftet blev en betalingskanal og ikke længere var en såkaldtmust carry-kanal, var det op til landets antenneforeninger, om TV 2 skulle fortsætte i grundpakken, som alle medlemmer har adgang til, eller om TV 2 skulle flyttes til pakke 2 eller pakke 3, som er dyrere og indeholder flere kanaler.

Blandt de 250 største antenneforeninger valgte 247 at fastholde TV 2 i grundpakken, men tre foreninger ønskede ikke en betalingskanal i grundpakken og ville flytte TV 2 til en dyrere pakke.

Det drejede sig om Grundejerforeningen Vindinggård ved Vejle, Antenneforeningen Skansen i Sønderborg og Antenneforeningen Trekanten i Roskilde.

Siden den beslutning har de tre foreninger holdt kanalafstemning, generalforsamling eller nyt bestyrelsesmøde, og herefter er det besluttet, at TV 2 skal være i grundpakken.

TV 2 igen i grundpakken
Hermed er TV 2 igen i grundpakken i alle de 250 største antenneforeninger, som TV 2|KanalSalg følger og har kontakt med. Det glæder afdelingens chef, salgsdirektør Alexander Nørgaard-Madsen.

– Forud for indførelsen af abonnementsbetaling gjorde vi en indsats for at fortælle om TV 2s store betydning for grundpakkekunderne, men vi gjorde det også helt klart for foreningerne, at det var deres egen beslutning, hvor TV 2 skulle placeres. Langt de fleste bestyrelser valgte grundpakken, men enkelte foreninger ville af principielle grunde ikke have TV 2 i en grundpakke, når kanalen koster penge.

– Efterfølgende har landets antenneforeninger haft mulighed for at drøfte dette emne på møder eller generalforsamlinger, og resultatet er, at medlemmerne har bakket op om TV 2 i en fantastisk grad, siger Alexander Nørgaard-Madsen.

Hjørring Antenneselskab gik nye veje
I en enkelt antenneforening, Hjørring Antenneselskab med cirka 21.000 medlemmer, valgte man både at fastholde TV 2 i grundpakken og give grundpakkekunderne mulighed for at fravælge TV 2 via en teknologisk løsning.

På generalforsamlingen i Hjørring Antenneselskab oplyste formanden, Kurt Larsen, at kun fem-seks medlemmer valgte at gøre brug af muligheden for at fravælge TV 2.

Kilde: TV 2 presse

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard