TV-Nyt

TV 2 FRI med forårskuller

TV-2 FRI Naturen LIVE
Fra venstre: Flemming Rune, Peter Tanev, Line Friis Frederiksen og Lars Ostenfeld. (Foto: Carsten Andersen / TV 2)

Der er forår i luften, og det er lige noget, der falder i god jord hos TV 2 FRI. I tre liveprogrammer tirsdag 20. maj, tirsdag 27. maj og tirsdag 3. juni sætter kanalen fokus på alt, der har med forår at gøre, og allerede nu opfordres danskerne til at sende billeder og info ind til TV 2 FRI, når de støder på et forårsfænomen, de vil dele med resten af os. Eventen kan også følges på fri.tv2.dk, hvor webkameraer livestreamer video af vilde dyr i den danske natur – døgnet rundt – og på de sociale medier får “Naturen LIVE – forårskuller” også et liv.

– “Naturen LIVE – forårskuller” er en event, der går helt tæt på danskernes forår i den vilde natur, og alle danskere er inviteret til at deltage i eventen. Forårskuller er en kærlighedserklæring til foråret: Naturen, der springer ud, vores trækfugle, der vender tilbage, og længere og lunere aftener. Men der er andre gode historier i foråret end den udsprungne bøg og blomstrende vintergækker. Det handler om nyt liv og overlevelse. Dyrene parrer sig og får unger, fuglene lægger æg, og kampen for at få et kuld unger, der kan leve videre på egen hånd, går i gang. Det er en både smuk og meget brutal verden, seerne får adgang til, når vi sender liveprogrammerne og livestreamer fra naturen, siger TV 2 FRI-redaktør Micha Barken-Fuglede.

Fire ildsjæle på eventen
Allerede nu er der mulighed for via [email protected] at sende sit forårsbidrag til TV 2 FRI. Teamet, der skal lede seerne igennem “Naturen LIVE – forårskuller”, er i fuld gang med at kigge bidragene igennem og gøre klar til livestreaming, der kan følges på fri.tv2.dk allerede fra 12. maj.

Lars Ostenfeld, som vi kender fra “Naturen LIVE – hvem kommer til middag?”, bliver eventens udsendte reporter, mens botaniker Flemming Rune bidrager med sin kæmpe naturviden. Vært på TV 2 Vejret og i Frihuset Peter Tanev vil blandt andet undersøge det varme vejrs indvirkning på dyrelivet, mens biolog Line Friis Frederiksen vil gå helt tæt på hugorme, frøer og meget andet. Line er tidligere vært på DR-programmer som “Kyst til Kyst”, “Viden om” og “Vores vejr” og er i sin fritid mest til ekstreme naturoplevelser som isklatring i Canada og Norge og hundeslædekørsel på indlandsisen i Grønland.

Se med på fri.tv2.dk fra 12. maj og på TV 2 FRI 20. maj, 27. maj og 3. juni. Sendt dit forårsbidrag ind via [email protected] og følg “Naturen LIVE – forårskuller” på de sociale medier via #naturenlive.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard