Branche-Nyt

TV 2 ændrer sin nyhedsorganisation

TV2 LogoTV 2 ændrer sin nyhedsorganisation og styrker ledelsen med bl.a. tre nye chefer, et centralt Nyhedscenter og fokus på cross media.

Målet er at være endnu bedre gearet til at møde den digitale nyhedsforbruger og samtidig højne kvaliteten i TV 2s nyhedsudgivelser. Midlet er en styrket organisation på nyhedsområdet og et nyt tankesæt, hvor historier fremover skal udnyttes bedre på tværs af TV 2s mange nyhedsplatforme.

– Seerne og brugerne i en digital verden får sjældent deres nyheder ét sted, men i en skøn blanding af flere platforme, og vi skal i TV 2s nyhedsproduktion på tilsvarende vis tænke i sammenhænge på tværs i stedet for i specifikke udgivelser og historier, som kun udkommer ét sted. TV 2 nye nyhedsorganisation vil bedre være i stand til at løfte vores nyheds-ansvar i en digital tid, hvor forventningerne til både kvalitet, hastighed og tilgængelighed er høje, og vi vil have fokus på cross media og på, hvordan vi udnytter vores ressourcer endnu bedre til fordel for seerne og brugerne, siger TV 2s nyhedsdirektør, Michael Dyrby.

Mikkel Hertz bliver chef for Nyhedscenter
Centralt i TV 2s nyhedsområde, som det vil se ud efter 1. december, er et nyt Ny-hedscenter, der som den journalistiske motor skal levere nyheder til alle platforme – hvad enten der er tale om 19 Nyhederne på TV 2s hovedkanal, TV 2 NEWS, tv2.dk eller mobil apps – og ikke som hidtil, hvor de enkelte udgivelser har haft deres egne redaktioner.

Chef for Nyhedscenteret bliver Mikkel Hertz. Hans nuværende stilling som kanalchef på TV 2 NEWS ændrer karakter som led i en ny ledelsesstruktur, og i stedet skal her ansættes en chefredaktør – ligesom det er tilfældet med en nyoprettet stilling som chefredaktør for nyhederne på TV 2s hovedkanal.

Derudover styrkes TV 2s nyhedsledelse med en produktionschef, og endelig vil en tværgående chefredaktør have overblikket over dagens nyhedsproduktion og hi-storiernes liv på de enkelte platforme. Denne stilling skal bestrides af Hans Peter Blicher, som har været konstitueret nyhedschef på TV 2 siden maj.

Ny digital strategi for hele TV 2-koncernen
TV 2 har netop lagt sidste hånd på en ambitiøs digital strategi for hele koncernen – en strategi, som giver nogle af svarene på, hvordan virksomheden skal sikre sig en fortsat fremtrædende rolle i et mediebillede, hvor seervanerne ændrer sig, og for-brugerne selv vil bestemme, hvor, hvornår og hvordan de ønsker at modtage deres tv-indhold.

Den digitale strategi omfatter udover ændringerne på nyhedsområdet også nye styrkepositioner og flere levende billeder på tv2.dk, nye kommercielle produkter og indhold tilpasset mobilens lille skærm og en styrkelse af TV 2 PLAY. Fælles for de digitale indsatsområder er visionen om at engagere seerne og brugerne samt at sikre, at TV 2s stærke indhold fremover lever længere tid end blot programmets varighed og andre steder end udelukkende på den traditionelle tv-skærm.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard