Netflix

To HBO serier kan snart streames på Netflix

Det er nye tider blandt streamingtjenesterne, hvor HBO nu sælger serier fra bagkataloget til visning på Netflix, for at maksimere indtjeningen naturligvis. To af slagsen lander på Netflix meget snart.

insecure hbo nordic

Det er komedieserien Insecure med og af Issa Rae, der allerede kan ses fra 31. juli. Serien er på 5 sæsoner, hvor vi følger vennerne Issa og Molly, mens de færdes i Los Angeles og prøver at finde ud af karriere og kærlighedslivet.

ballers

Den anden HBO serie på Netflix får du i august. Det er serien Ballers med Dwayne Johnson. Steve Levinson står bag HBO-komedien, der handler om en gruppe tidligere og nuværende footballspillere i det solbeskinnede Miami i Florida. Selv om de er professionelle på banen, kan de godt have svært ved at håndtere livet udenfor. Den får premiere 14. august på Netflix og også denne serie er på 5 sæsoner.

Selv om det ikke er højprofilerede serier fra HBO’s indholdskatalog, så er det alligevel altså lidt specielt, at vi nu igen skal vænne os til at HBO serie dukker op andre steder, lidt som i gamle dage.

Også HBO serien True Blood er annonceret til at blive lanceret hos Netflix i Danmark, denne har vi dog endnu ikke set en premieredato for.

I samme kategori

Back to top button