TV-Nyt

Tina Müller og Martin Brygmann er værter på Dansk Melodi Grand Prix 2022

De bliver den erfarne DR-vært Tina Müller og entertaineren Martin Brygmann der for anden gang skal føre hele Danmark gennem Dansk Melodi Grand Prix – direkte fra Jyske Bank Boxen i Herning – den 5. marts 2022.

I det kommende års udgave af Dansk Melodi Grand Prix kan man se frem til en festlig musikoplevelse med fokus på ny, dansk musik. Dansk Melodi Grand Prix er også aftenen, hvor seerne skal stemme om, hvilken sang, der bliver ’Vores sang’, og som skal repræsentere hele Danmark ved Eurovision Song Contest 2022 i Italien til foråret.

For første gang i to år kan showet om alt går vel overværes af publikum.

Det er især noget, Dansk Melodi Grand Prix-vært Tina Müller glæder sig til. Om det siger hun: – Dansk Melodi Grand Prix er en kæmpe folkefest og efter to år uden publikummer, glæder jeg allermest til sammen med et fyldt Boxen at give de otte sange og artister den opbakning og fest, de fortjener. Vi skal skabe en forrygende stemning, som for alvor kan mærkes – også hjemme i stuerne. Det her er en aften, hvor vi i fælleskab giver et skud ægte fest, farver og musikglæde til hinanden.

Årets musikfelt vil bestå af otte sange. De otte sange og artister bliver offentliggjort i februar 2022 forud for begivenheden.

Til det kommende Melodi Grand Prix er Herning Årets Grand Prix By. Derfor vil Herning og de omkringliggende byer i ugerne op til showet byde på et væld af kulturelle aktiviteter for at varme hele Danmark op til Dansk Melodi Grand Prix.

Traditionen tro bliver det både festligt og fornøjeligt, når store som små inviteres til fanzoner, aktiviteter, events og koncerter med fokus på fællesskab om den danske musik, inden det helt store show i Jyske Bank Boxen den 5. marts.

Det samlede udbud af aktiviteter meldes ud i starten af det nye år.

Dansk Melodi Grand Prix 2022 sendes direkte på DRTV og DR1 den 5. marts klokken 20.00. Billetsalget til Dansk Melodi Grand Prix starter den 23. september klokken 10.

Kilde: DR presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard