Nyheder

The Real Housewives of Potomac – sæson 5

Det er endnu engang tid til god underholdning, når The Real Housewives of Potomac vender retur med den helt nye sæson 5 på hayu. I denne sæson skal vi endnu engang følge seks gamle kendinge fra de tidligere sæsoner, men der kommer også en helt ny housewife til klanen, nemlig den meget ambitiøse housewife Wendy Osefo.

Udover Wendy Osefo byder gensynet også på selskab af Gizelle Bryant, Karen Huger, Ashley Darby, Robyn Dixon, Monique Samuels og Candiace Dillard Bassett, der hver især har gang i spændende projekter.

Fx er der kærlighed i luften, når Gizelle Bryant endnu engang indgår et forhold med sin eksmand pastor Jamal Bryant. Gizelles døtre har dog svært ved at acceptere deres nye forhold, hvilket gør tingene udfordrende for parret.

Forholdet mellem Karen Huger og Ray kommer også på prøve. Parret er netop vendt retur til Potomac i et nyt og vidunderligt hus, men da Karen finder ud af, at Rays følelser for hende muligvis ikke er lige så stærke som tidligere, begynder hun at overveje, hvorvidt deres 23-årige ægteskab nu også er så godt, som hun gik rundt og troede.

Ashley Darby og Michael lever i en babyrus med deres nyfødte baby, Dean. Men lige som alt ser ud til at gå rigtig godt, trues deres nyfundne lykke af Michaels hang til det vilde natteliv.

Robyn Dixon og Juan har været igennem en del turbulens i deres forhold. Efter seks år under samme tag med deres to sønner, er Robyn klar til at lægge kortene på bordet. Nu venter hun blot på, at Juan skal tage første skridt, eller vil hun bare tage initiativet?

Monique Samuels knokler for at holde styr på hjemmet med tre børn og sin nye fugle-ven, der alt sammen kræver en del arbejde. Og lige som man skulle tro, hun havde nok om ørerne på hjemmefronten, får hun også problemer i gruppen, da der en aften opstår drama mellem hende og Candiace, som påvirker hele gruppen.

Candiace Dillard Bassett og Chris fejrer deres et års bryllupsdag og begynder samtidigt at overveje, om de skal tilføje en baby til familien. Men inden Candiace overhovedet kan fokusere på familieidyllen, er hun nødt til at tage sig af de uløste problemer med Ashley og de voksende konflikter med Monique.

Den nye housewife, den nigeriansk-amerikanske Dr. Wendy Osefo, er en tredobbelt trussel, da hun både er professor, politisk analytiker og iværksætter. Hun har været gift i ni år og har tre børn, heriblandt en nyfødt datter. Wendy er den type kvinde, der aldrig bør undervurderes, da hun er fuld af mod og energi og er mere end klar til at sætte sit præg på Potomac.

Mød den nye housewife Wendy Osefo
Dr. Wendy Osefo er en ægte karrierekvinde med hovedet skruet rigtigt på. Hun er professor, politisk analytiker og iværksætter. Som Maryland-indfødt, slutter den nigeriansk-fødte Wendy sig til kvinderne i ’’The Real Housewives of Potomac’’ i den nye sæson. Med sin stærke personlighed ved hun lige præcis, hvordan hun viser sin bedste side og får udtrykt sine meninger, når det handler om at leve op til de andre kvinder.

Wendys liv og opdragelse afspejler den ultimative immigrantrejse. Efter at være vokset op med en enlig mor, der formåede at få sig selv igennem college, lærte Wendy allerede fra barnsben værdien af hårdt arbejde, hvilket har medført, at hun aldrig har tænkt på dårlige undskyldninger eller fiasko som en mulighed.

I dag er hun en Award-vindende nigeriansk-amerikansk tv-personlighed og en progressiv politisk analytiker, der er på jagt efter at stille sin umættelige appetit på succes og dermed opnå den amerikanske drøm.

Wendy har gennemført Bachelor of Arts på Temple University, Master of Arts på Johns Hopkins University og Doctor of Philosophy (PhD) fra Rutgers University, hvor hun blev den første sorte kvinde, der fik en PhD i Public Affairs/Communit Development.

Hun er desuden en filantrop, der har forsøgt at give noget tilbage ved at støtte den næste generation af ledere, som grundlægger og administrerende direktør af 1954 Equity Project, LLC, der leverer værktøjer, mentorskab og ressourcer til underrepræsenterede minoriteter for at hjælpe dem med at trives på højere uddannelser.

Wendy er i øjeblikket professor ved Johns Hopkins University School of Education med speciale i Urban Education and Politics. Inden hun tiltrådte fakultetet ved The Johns Hopkins University, arbejdede Wendy som direktør for Family and Community Engagement for præsident Barack Obamas initiativ mod fattigdom, DC Promise Neighborhood Initiative.

Når hun ikke har travlt med at rejse til eksotiske destinationer eller er på dates med sin mand, elsker Wendy at lave mad til sin familie. Hun har desuden en forkærlighed for indretning og håber på at starte sin egen indretningskollektion i fremtiden.

Wendy har været gift i ni år. Hun og hendes nigerianske mand, advokat Edward Osefo, mødtes som teenagere og var venner i adskillige år, før de officielt blev kærester efter uddannelsen og har været sammen lige siden. De har tre skønne børn, syvårige Karter, femårige Kruz og det nyeste skud på stammen, den nyfødte datter Kamrynn.

Kilde: Hayu presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard