Streamingnyt

’The Prize of Silence’ – ny Viaplay dokumentarserie om overgrebene, der stoppede Nobelprisen i litteratur

Nyheden ramte som en bombe i efteråret 2017. Det Svenske Akademi, der uddeler verdens mest prestigefyldte pris, Nobelprisen i litteratur, blev anklaget for at kende til seksuelle overgreb begået af kulturprofilen Jean-Claude Arnault uden at handle. Viaplay Originalen ’The Prize of Silence’ er en dokumentarserie om de begivenheder, der næsten knuste akademiet. Vi møder flere af de kvinder, der blev udsat for Arnault, samt akademimedlemmer og internationale eksperter. ’The Prize of Silence’ er produceret af Joel Karsberg, en af ??skaberne bag den internationale succes ’Surviving R. Kelly’. Dokumentaren får premiere i efteråret 2021 på Viaplay.

’The Prize of Silence’ er en international satsning i fire dele, som produceres af Meter Film & Television i samarbejde med Bunim Murray, Kreativ Inc, Creative Society og Nordic Entertainment Group (NENT Group). Executive producer er Joel Karsberg, en af ??skaberne af den internationalt anmelderroste ’Surviving R. Kelly’ sammen med Kristoffer Graci. Producent er Martina Iacobaeus, som tidligere bl.a. har været Executive producer for HBO’s Knutby-serie ‘Pray, Obey, Kill’. Sara Newihl er redaktør og efterbearbejdningsproducent. Executive producer for NENT Group er Magnus Coinberg.

– Jeg husker øjeblikket ekstremt stærkt. Vi var midt i optagelserne til ’Surviving R. Kelly’, da denne frygtelige historie rulledes op. Allerede dengang forstod vi, at der lå meget mere bag, at Nobelprisen i litteratur blev stoppet, end hvad der kom frem. Jeg er stolt over at arbejde sammen med NENT og Viaplay om at skabe en platform, hvor de overlevende kan dele deres historier og hjælpe med at belyse seksuelle overgreb inden for elitens magtsfærer, siger Joel Karsberg.

Sammen med sin kone, akademimedlem Katarina Frostensson, drev Jean-Claud Arnault en kulturforening i samarbejde med Det Svenske Akademi. Hans tætte forhold til akademiet gav Arnault magt i kulturverdenen, en magt han udnyttede til at forgribe sig- og siden lukke munden på unge kvinder. Arnault blev idømt fængsel i 2018. I den engelsksprogede dokumentarserie ’The Prize of Silence’ dykker vi ned i et af vores tids vigtigste emner; hvordan kvinder objektiveres, udnyttes og udsættes for seksuel vold i miljøer, hvor de burde kunne føle sig trygge, men også om den lidelse, der rammer kvinderne bagefter, og frygten for at blive udsat for endnu mere lidelse, hvis de forsøger at få de magtfulde mænd dømt.

– Historien om, hvordan “kulturprofilen” har påvirket Nobelprisen, har formet, hvordan omverdenen har talt om Det Svenske Akademi i de seneste år. Dokumentaren afspejler en skræmmende virkelighed, der desværre stadig påvirker mennesker. Det er vigtigt, at diskussionen holdes i live, at ofrene ikke bliver glemt, og at vi tager deres historier alvorligt, siger Filippa Wallestam, EVP og Chief Content Officer i NENT Group.

’The Prize of Silence’ har verdenspremiere senere på Viaplay.

Kilde: Viaplay presse

SkyShowtime50procent

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard