Streamingnyt

The Fugitive

- Kan Kiefer Sutherland få gang i Quibi?

Der var store forventninger til den nye streamingtjeneste Quibi. Det er en tjeneste der har fokus på underholdning på din smartphone, når du er på farten med indhold i korte episoder op til 10 minutter.

Quibi har dog langt fra levet op til forventningerne, og naturligvis har det ikke hjulpet at lanceringstidspunktet kom i Coronatiden.

Quibi har siden sin start åbnet lidt op, så man faktisk nu også kan få indholdet vist på sit tv via Chromecast eller AirPlay. Måske gør det den kommende seriepremiere på The Fugitive lidt mere interessant. The Fugitive er en ny serieudgave af Harrison Ford filmen fra 1993, der i øvrigt var baseret på en tv-serie helt tilbage fra tresserne.

Quibi’s nye serieudgave af The Fugitive har Kiefer Sutherland i rollen som efterforskeren Clay Bryce der jager The Fugitive, Mike Ferro, spillet af Boyd Holbrook.

The Fugitive består af 14 episoder som starter med at rulle ud fra mandag den 3. august. Der kommer et nyt kort afsnit hver dag.

Quibi koster 69,- / måned i Danmark, der er mulighed for 14 dages gratis prøveperiode.  Du skal installere og oprette dig på iOS eller Android enhed.

The Fugitive
The Fugitive
Kilde: TVLine

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

I samme kategori

Back to top button