Streamingnyt
The Fall sæson 2 med Gillian Anderson premiere 21/7 på Netflix
Der er godt nyt til alle fans af den britiske dramaserie The Fall. Anden sæson får nemlig premiere på Netflix i morgen, tirsdag d. 21. juli.
Sæson 2 fortsætter, hvor sæson 1 slap, så der er lagt op til en nervepirrende fortsættelse.
I de 6 episoder følger vi Gillian Anderson, der spiller den iskolde kriminalbetjent Stella Gibson, som jagter seriemorderen Paul Spector (Jamie Dornan, Fifty Shades of Grey) i Belfast.
Spectors kendetegn er at belure og stalke sine kvindelige ofre, inden han slår dem ihjel, og i sæson 2 bliver han mere og mere besat af Gibson.
Se med og få svar på, hvordan tingene udvikler sig mellem de to hovedpersoner.
The Fall er instrueret af Allan Cubitt og produceret af Gub Neal og Julian Stevens.