Lyd og andet tilbehør

Test: JBL Xtreme 2 – Party højtaler med masser af batteritid

Markedet for Bluetooth højtalere er eksploderet i de senere år. JBL Xtreme 2 er, som navnet antyder, en af de mere ekstreme, for her er der tale om en af de større modeller i forhold til transportable højtalere. Bomben, som den blev døbt af kæresten, vejer lige under 2,4 kg, og byder ind med masser af batteritid på det indbyggede 10.000 mAh batteri, der holder op til 15 timer. Transportabel bliver den netop på grund af batteriet samt muligheden for at montere den medfølgende rem, ellers ville den ikke være så handy.

Vi har haft fornøjelsen af JBL Xtreme 2 i nogle uger, og i anmeldelsen herunder kan du læse nærmere om vores erfaringer.

Prisen på JBL Xtreme 2 var på testtidspunktet fra 2000,-. Er den billigere lige nu? Find priser hos Pricerunner.dk her

Produktet er stillet til rådighed af JBL, hvorfor vi skal markere denne test med annonce. De har ikke haft indflydelse på vores vurdering.

Design og tilslutninger

JBL XTREME2 farverJBL Xtreme 2 måler HxBxD 136 x 288 x 132 mm. Designet er næsten cylindrisk med et par solide gummifødder i bunden. Det solide indtryk gælder højtaleren generelt, der er også er (IPX7) vandtæt (1 meter op til 30 min). Højtaleren kan fås i en række forskellige farver som sort, grøn, rød, blå og camouflage look.

Højtaleren er monteret med 2 styk 2,75 tommer basenheder. Der er i hver af siderne to to passive 3,5″ basradiatorer som tydeligt vibrerer, når der er gang i bassen, igen et tegn på at vi her har at gøre med en partyhøjtaler, der også ren visuelt skal spille op til skæg og ballade. Du kan se en ekstrem test vi fundet på YouTube herunder.

JBL Xtreme 2 | EXTREME BASS TEST

JBL Xtreme 2 | EXTREME BASS TEST

Udover basenhederne, så er der også indbygget et par diskantenheder.

JBL Xtreme 2 med i kassenMed i kassen er der udover selve JBL Xtreme 2 højtaleren som tidligere nævnt en skulderrem, der ganske praktisk også har en har indbygget kapselåbner.

JBL Extreme 2 porteBag gummiklappen på bagsiden af højtaleren finder vi tilslutning for den medfølgende strømadapter, samt mikro usb tilslutning, der er beregnet til at du kan udnytte højtalerens batteri til at oplade din smartphone med. Der er også en minijack linjeindgang, så du kan koble telefon, tablet og lignende til uden at skulle bruge bluetooth.

JBL Xtreme 2 knapperPå toppen finder vi knapper til at parre bluetooth, lydstyrke, on / off samt connect+ knap for at forbinde højtaleren med andre JBL Connect højtalere. Du kan i teorien på denne måde forbinde over 100 JBL-højtalere med hinanden. Det er også muligt med to ens at lave et stereo par.

JBL Extreme 2 updateVi anbefaler at du installerer JBL Connect app’en på din smartphone, da der meget vel kan være en firmwareopdatering til højtaleren, som foretages via denne app. Det var tilfældet for os og tog 5 minutter. Det er også fra JBL Connect app’en, at du kan forbinde flere JBL-højtalere.

Der er mulighed for at aktivere Siri eller Google Now på din smartphone på højtaleren, men der er altså ikke tale om en decideret Smart Højtalere som sådan. Der er indbygget speakerphone-funktion, så du kan via bluetooth besvare dine opkald igennem din JBL Xtreme 2.

JBL Xtreme 2 batteriindikatorDet tager 3,5 time at lade Xtreme 2 helt op fra den er løbet tør for strøm. Du kan se batteriniveauet på de hvide prikker på forsiden af højtaleren.

Lydkvalitet

JBL Xtreme 2 kan spille højt og med masser af bas, uden denne dog tager overhånd. Den egner sig særligt godt til moderne elektronisk musik, rock og pop. Vil man have den allerbedste lydoplevelse, så kan det godt betale sig at benytte sig af indgangen til minijack stik, hvis din Smartphone eller tablet har dette. Som altid så er Bluetooth lyd generelt lidt mere komprimeret end med et kablet signal.

JBL Xtreme 2 harmankardon citation oneVi har lydmæssigt sammenlignet med en anden højtaler i Harman / JBL familien, nemlig Harman / Kardon Citation One. Citation One er ikke en transportabel højtaler, men alligevel syntes vi, at det var oplagt lige at lytte til de to i sammenhæng.

Citation One har, som vi nok også havde forventet, en mere balanceret lyd med mulighed for at fornemme flere detaljer, mens JBL Xtreme 2 kan blive lidt metallisk i sit lydbillede specielt ved højere lydstyrker og virker knap så stærk i mellemtoneområdet.

Men samlet set kan man på ingen måde være utilfreds med JBL Xtreme 2, den leverer god lyd med god bund. Der er ikke tale om en 360 graders højtaler, så bedste lyd får man med en position foran højtaleren.

Konklusion

Extreme 2 SideVi tester her december 2018, og JBL Xtreme 2 har givet os længsel efter sol og sommer. Med JBL Xtreme 2 får du en højtaler, der virkelig kan sætte gang i festen.

Nok har den et lydbillede, der passer til højtalerens formål som fest højtaler, men det betyder ikke, at den ikke også levere en fin lyd generelt, uden at bassen tager helt over.

Med sin stærke batteritid på helt op til 15 timer, så kan du, hvis du ellers har husket at lade den op naturligvis, holde festen kørende længe. Ved fuld lydstyrke skal du som altid regne med mindre batteritid end det angivne maks, men de 15 timer er ikke helt ude i skoven ved almindeligt brug ud fra vores erfaringer.

Tjek dagspriser hos Pricerunner.dk her

JBL Xtreme 2 Logo anbefaling

Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard