Smart HomeSmart Home produktnyt

Test: Harman / Kardon Citation Oasis DAB – Moderne Clockradio med Google Assistent

Harman / Kardon har allerede en meget komplet produktserie med deres Citation højtalere, men man fortsætter med at bygge på. Seneste tilføjelse er deres bud på en moderne clockradio med Citation Oasis modellen. Den forener DAB Radio, smarthøjtaler og trådløs smartphone ladestation i et og samme produkt.

Så selv om mange formentlig har erstattet den gamle clockradio med deres smartphone, så kan denne model måske få clockradioen tilbage i soveværelset, og modellen kan så meget, at den også er aktuel i andre rum.

DIGITALT.TV har haft lejlighed til at teste modellen, der kan fås i grå og sort. Den koster 1699,-. i vejledende udsalgspris og er her på testtidspunktet set til 1359,-. Find bedste dagspris på Citation Oasis her

Produktet er stillet til rådighed af Harman Kardon, hvorfor vi skal markere denne test med annonce. De har ikke haft indflydelse på vores vurdering.

 

Udpakning, design og installation

Harman Kardon Citation Oasis kasse

Harman Kardon Citation Oasis i kassenMed i kassen er der, udover selve højtaleren, strømkabel og et DAB antennekabel samt en dansk guide til opsætning.

 

Harman Kardon Citation Oasis bundCitation Oasis DAB er udrustet med et batteri i tilfælde af strømafbrydelse. Det finder du i bunden, og der er en plastikflap, du skal hive ud for at aktivere det. Skulle du få brug for at nulstille enheden, så er det også her i bunden, du finder knap til dette.

 

Citation Oasis designMed sit signaturlook med elegant uldstofbeklædning fra den danske producent Kvadrat, så er Citation Oasis bestemt noget, også de fleste mere design bevidste vil synes om. Den måler 21,8 i bredden, 14,8 i dybden og 6,6 cm i højden.

 

Citation serien
Citation serien

Vi tester modellen i grå, som fremtræder stilfuld og helt i tråd med Citation seriens øvrige modeller. Her er der virkelig mulighed for at skabe et hjem med mange højtalere med sammenhæng og et ensartet udtryk.

 

Google Home Citation OasisDet er hurtigt at komme i gang med Citation Oasis. Opsætningen sker via Google Home app’en, for det er jo en Google Assistent baseret clockradio, vi har med at gøre. Via installationen kommer enheden på dit WiFi netværk (2,4 og 5 GHz), og efter installationen køres der formentlig en softwareopdatering. Det var i hvert fald tilfældet for os.

 

Citation Oasis display

På fronten finder vi et display med tydelig tidsangivelse og dato, når enheden ikke er i brug. Hører du f.eks. radio så bruges datolinjen til kanalnavn på radiokanalen.

En DAB kanalsøgning finder forhåbentligt alle tilgængelige kanaler. Den medfølgende antenne er nok til at få signal mange steder, men særligt de kommercielle kanaler på DAB+ sendenettet kan, alt efter dine lokale forhold, kræve en bedre antenne end den medfølgende, eller at du eksperimenterer lidt med placering.

 

Citation Oasis topDu kan gemme op til 4 favoritkanaler på de numeriske touch knapper på toppen af enheden. Det er egentligt ikke så mange, som man kunne have ønsket sig. Harman Kardon har valgt at man skal holde 1,2,3 eller 4 nede for at gemme den aktuelle kanal man lytter til. Det er meget intuitivt, men udelukker at man kunne have fordoblet antallet af forudindstillede kanaler, ved at have en kanal ved hurtigt tryk og en anden kanal ved langt tryk.

Så vidt vi kan se kan man ikke slette kanaler i DAB kanallisten, og det er lidt ærgerligt fordi der kommer en række regionale varianter ind af DR P4 og P5, som man så skal bladre igennem på listen. Måske kunne Harman Kardon på sigt udvikle en app, hvor man kan redigere kanallisten, forslaget er i hvert fald givet videre.

På toppen finder vi også den obligatoriske Snooze knap, samt lydstyrkejustering, input (DAB, AUX, Bluetooth) og kanalskifte knapper.

Endelig er der også en knap til at vise aktuelle alarmindstillinger på toppen, som selvfølgelig også er stedet du placerer din smartphone, hvis den understøtter trådløs opladning (Det skal være QI-aktiveret telefon).

 

Citation Oasis bagside

På bagsiden er der tilslutning til DAB antenne (coax), USB tilslutning som kan benyttes til opladning af smartphone, særlig aktuel hvis den ikke har trådløs opladning. Der en Aux 3,5 mm indgang til ekstern lydkilde via kabel og en serviceport.

Der er tre knapper på bagsiden:

  1. En knap for nat-tilstand i forhold WiFi. Her kan du vælge om WiFi skal være aktiveret 24/7, eller om du vil køre den i begrænset tilstand, hvor der er slukket for WiFi mellem midnat og 06:00. Perioden for nattilstand kan ændres i Google Home app’en.
  2. Den midterste knap er til justering af lysstyrken i displayet. Der er flere niveauer, og displayet kan også helt slås fra.
  3. Den sidste knap på bagsiden er til at slå mikrofonen fra/til. Det vil sige, at du med denne slukket ikke kan benytte Google Assistenten, oprette alarmer osv.

 

Sådan indstiller du en alarm på Citation Oasis DAB

I modsætning til den gammeldags clockradio, så skal du ikke på Oasis modellen her, til at trykke på en masse knapper for at indstille din alarm. Der sker naturligvis med stemmestyring via Google Assistenten.

OK Google eller Hey Google

Efterfulgt af f.eks.

Indstil alarm til i morgen kl. 07:00

Du kan også sætte navne på alarmen f.eks.

Indstil en alarm til kl. 07.30, der hedder medicin.

Der er selvfølgelig også kommandoer til gentagne alarmer, ligesom du kan spørge til aktuelle programmerede alarmer eller annullere en alarm.

Rent alarm lydsmæssigt kan du vælge standard alarmtone eller DAB radio, sidstnævnte aktiverer du ved at trykke 5 sekunder på alarmknappen på radioen. Funktionalitet med at vælge en sang, kunstner eller playliste som alarmlyd i din standard musisktjeneste i Google Home app’en ser ikke ud til at virke endnu i Danmark/ den danske Google Assistent.

Endelig er der også en sleep timer funktion til at sætte stop for musikafspilning til et givent interval eller konkret tidspunkt, f.eks. 30 minutter senere. Denne funktion er imidlertid begrænset til trådløs afspilning via Chromecast og Bluetooth, og virker altså ikke med f.eks. DAB eller AirPlay, indtil videre i hvert fald.

 

Send lyd trådløst til Citation Oasis

Citation Oasis music streaming

Med Citation Oasis clockradioen kan du chromecaste lyd. Således kan du enkelt f.eks. sende musik fra Spotify over på Oasis fra din smartphone. Der er naturligvis også mulighed for at lade den indgå i en Google højtalergruppe i dit hjem.

AirPlay er også muligt på modellen her, så du kan f.eks. spille lyd fra en app på din iPhone.

Bluetooth support er endnu en måde at få lyd afspillet på Citation fra en anden enhed trådløst.

Med stemmestyring kan du også afspille Internetradio på Citation Oasis. Men det er altså som sådan ikke indbygget i enheden med mulighed for at gemme favoritkanaler på de fire numeriske knapper. Man skal altså bede om det ved at benytte kommandoen:

Hey Google, spil <navnet på radiostationen> via TuneIn

Skulle det drille så kan du selvfølgelig caste i stedet fra TuneIn eller en anden Internetradio app med Cast mulighed fra din smartphone.

 

Hvor godt lyder Citation Oasis?

Citation Oasis lydkvalitet

Harman / Kardon’s Citation serie har stort fokus på god lydkvalitet, og her skuffer Citation Oasis modellen bestemt ikke. Trods sin ret kompakte størrelse, så kan man også på vægten mærke, at der er tale om en model med kvalitetshøjtalere, der giver en glimrende lydoplevelse. Det er noget helt andet end de gammeldags skrattende clockradioer fra år tilbage.

Der er god bund i lyden, og den spiller ret højt og rent. Man skal naturligvis ikke forvente sig et lydbillede med enorm bredde, dertil sidder de to højtaler enheder for tæt. Men lyden er bestemt mere end godkendt på denne model, og svarer til vores høje forventning fra tidligere test af Citation produkter.

Vores vurdering

[rwp_box id=”0″]

Clockradioen kan meget vel være på vej tilbage med Citation Oasis DAB. Det er i hvert fald lykkedes Harman / Kardon at skabe et produkt, der gør clockradioen interessant igen, fordi den kan en helt masse.

Du får ikke bare en elegant clockradio, du kan se klokken på, og som kan vække dig. Det er også en smarthøjtaler med DAB radio, Google Assistent, Chromecast, AirPlay, Bluetooth højtaler, samt trådløs eller kablet ladestation til din smartphone.

Det hele er pakket ned i en flot designet enhed, der med sin stilfulde stofbeklædning taler til de stilbevidste og fremtræder moderne.

Måske kan den af ovenstående årsager også finde vej til andre rum end lige soveværelset. Den kunne f.eks. fint fungere i køkkenet som smarthøjtaler med mulighed for at sætte alarmer i forhold til koge/stegetid og lignende.

Skal vi finde lidt der kunne være bedre, så er det på radiodelen, hvor vi savner mulighed for at have hurtig adgang til flere kanaler end de fire. Det havde også være fint med mulighed for at slette DAB kanaler, så man ikke skal bladre igennem en masse, man måske ikke har brug for.  Internet radio som selvstændigt input og ikke kun via stemmestyring kunne også have været et ekstra plus.

Samlet så har Harman Kardon formået at skabe endnu et interessant produkt i deres Citation produktserie, der absolut får vores anbefaling med på vejen. Find bedste dagspris på Citation Oasis her

Citaion Oasis anbefaling digitalttv

Tekniske Specifikationer

Specifications:
• Model Name: Citation Oasis
• Transducer: 2 x 1.75″ (2 x 44mm)
• Output power: 2 x 6W RMS
• Signal-to-noise ratio: 80dBrA
• Power Supply: 100-240V – 50/60Hz
• Bluetooth® version: 4.2
• Bluetooth transmitter frequency range: 2402 – 2480MHz
• Bluetooth transmitter power: <10dBm
• Bluetooth transmitter modulation: GFSK, ?/4 DQPSK, 8DPSK
• Wireless network: 802.11 a/b/g/n/ac (2.4GHz/5GHz)
• 2.4G Wi-Fi transmitter frequency range: 2412 – 2472MHz (2.4GHz ISM
Band, USA 11 Channels, Europe and others 13 Channels)
• 2.4G Wi-Fi transmitter power: <20dBm
• 2.4G Wi-Fi modulation: DBPSK, DQPSK, CCK, QPSK, BPSK, 16QAM, 64QAM
• 5G Wi-Fi transmitter power: <23dBm
• 5G Wi-Fi modulation: QPSK, BPSK, 16QAM, 64QAM, 256QAM
• 5G Wi-Fi transmitter frequency range: 5.15 – 5.35GHz, 5.470 – 5.725GHz,
5.725 – 5.825GHz
• Supported audio formats: HE-AAC, LC-AAC, MP3, Vorbis, WAV (LPCM),
FLAC, Opus
• Dimensions (W x H x D): 218 x 66 x 148mm (8.6″ x 2.6″ x 5.8″)
• Weight: 1.2kg (2.6lb)

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard