Lyd og andet tilbehør

Test: GoPro Hero 7 Black – Med forbedret stabilisering

Det er efterhånden et par siden, at vi testede GoPro Hero 5 modellen. Her i 2018 har GoPro så udgivet deres nye Hero 7 Black model, der byder på nogle nye væsentlige nyheder, som gjorde at vi syntes det kunne være interessant at teste denne og sætte den i op mod Hero 5.

GoPro Hero 7 Black var nede under 2600,- på Black Friday, nu her primo december, hvor vi tester den er prisen tilbage på 3100 – 3200 kroner. Hvad koster GoPro Hero 7 Black lige nu? Klik her

HERO7 Black cameraMeget er det samme såsom design, og indhold der er med i kassen osv. Så vi vil i denne anmeldelse fokusere på de væsentlige nyheder på Hero 7, frem for at skrive en masse af det samme, som med vores Hero 5 anmeldelse.

HyperSmooth

HERO7 HyperSmooth vs GoPro Fusion - Whistler A-Line (4K)

HERO7 HyperSmooth vs GoPro Fusion – Whistler A-Line (4K)

HyperSmooth er en af de væsentlige nyheder på Hero 7 Black modellen og kan beskrives som en form for indbygget Gimbal agtig stabilisering.

Det fungerer på den måde, at kameraet gør brug af 1 GB indbygget ram til at lave en løbende forhåndsvurdering ud fra all sensor data der indbygget i kameraet. Imodsætning til at gøre det efterfølgende, som har været måden stabilisering har fungeret på op til Hero 7 Black modellen.

Det fungerer faktisk ret godt. Vi har testet og sammenlignet med Hero 5 og stabilisering på Hero 7 er synligt bedre. Helt på niveau med en gimbal er det dog ikke.

HyperSmooth understøttes også på kameraet højeste 4K 60 fps opløsning, men det er dog værd at bemærke, at den nye stabilisering ikke gælder alle indstillinger som f.eks. 1080p/120fps, der må man nøjes med den gamle stabilisering, mens 240 fps modes slet ikke kan have stabilisering slået til.

Hero 6 modellen understøttede slet ikke stabilisering ved 4K/60FPS, så Hero 7 Black er en klar opgradering på den front.

TimeWarp

GoPro Hero 7 Black - TimeWarp-Video Demo

GoPro Hero 7 Black – TimeWarp-Video Demo

TimeWarp som nogle også kalder Hyperlapse, laver en sammenklippet video, hvor du får en ret fed effekt.

Her laves så en stabilisering og sammensætning, så det passer sammen og det sker med egentlig video ikke bare at tage stillbilleder med jævne mellemrum.

Live Streaming

HERO7 Black live streamEn anden nyhed på Hero 7 Black er live streaming mulighed. Det er umiddelbart til Facebook, men der er også en generel RTMP-funktion til f.eks. YouTube.

Live Streaming kræver, at du benytter GoPro app’en. Derinde kan du så scrolle funktionsindstillingerne over på Live streaming. Lad os med det samme sige, at det var her vi havde fleste udfordringer. Softwaremæssigt så har vi haft lidt blandede oplevelser med GoPro, og vi havde da fra starten da også problemer med at få forbundet Hero 7 Black til vores Android smartphone (OnePlus), så vi kunne se live video i GoPro app’en. Efter vi havde læst lidt support på GoPro’s hjemmeside, så vidste det sig at hjælpe at skifte fra 5 GHz til 2,4 GHz Wi-Fi på kameraet. Vores OnePlus understøtter skam 5 GHz, men åbenbart kunne de to ting ikke tale sammen her.

Så langt så godt, videre til at sætte en live stream op. Her drillede det igen en del. Det lykkedes dog få det op at køre. Vi har testet Facebook live streaming som sker til ens personlige profil. Man kan ikke direkte her live streame til en Facebook side, så skal man nok gå RTMP ruten, der kræver noget mere arbejde.

Screenshot 20181205 103329Du navngiver din stream og vælger opløsning. Her er det værd at notere at 720p er det maksimale. Det altså uanset om du måtte have en fantastisk upload hastighed. Man kan dog praktisk nok få gemt en højere opløsning version samtidigt på sit SD kort i kameraet.

Er du ude i naturen uden Wi-Fi, så skal du naturligvis benytte din telefon som Hotspot. Igen her havde vi problemer med at GoPro Hero 7 stoppede streamingen, inden den var kommet i gang, men det lykkedes da efter et par gange at få det op og køre.

Man kan ikke se live video i app’en, mens der live streames, så der må man over på Facebook og se det forsinkede signal.

Stabiliteten af live streaming afhænger naturligvis også af din Internet forbindelse. Cykler man rundt og er der dårlig mobildækning kan live streaming stoppe, og så bliver det ikke automatisk genoptaget, når der er dækning igen.

Forbedret lyd

Da vi testede Hero 5 modellen, bemærkede vi, at lyden ikke var ret god, specielt når kameraet var monteret i holder coveret. Hero 7 er klart bedre på lyd fronten, vi fornemmede ikke samme underlige vindtunnel lydeffekt med coveret på, men man skal naturligvis stadig ikke forvente mirakler.

Det er stadig bøvlet med ekstern mikrofon på Hero 7 Black, der kræver den store upraktisk adapter.

Batteritid, brugeroverflade med mere

Batteriet i GoPro Hero 7 er der ikke sket noget med ,og batteritiden er omtrent det samme. Optager du 4K 60 FPS med HyperSmooth er det omkring en time, du kan forvente.

Brugeroverfladen er forenklet lidt og mere overskuelig og brugervenlig i forhold til Hero 5, som vi sammenligner med.

SD Kort-mæssigt, så understøtter Hero 7 Black, vist nok som det første GoPro officielt 256 GB mikro SD kort, hvilket giver plads til en del, også selv om du skyder i 4K 60 FPS.  Vi har testet med et 256 GB Samsung Select kort, som vist er Amazon’s eget brand af af Samsung Evo Plus kortet. Det har fungeret fint.

Konklusion

GoPro Hero 7 Black er en væsentlig opgradering fra tidligere GoPro modeller synes vi. Vi har konkret sammenlignet med en Hero 5, men også i forhold til Hero 6 er der en reel opdatering.

HyperSmooth funktionaliteten er velfungerende, og er du motionist med hang til action, kan du nu få klart bedre stabilisering, uden at du behøver at bruge en Gimbal.

Live Streaming funktionen virkede ikke helt lige til for os, men det lykkedes da at få det op at køre. Der har været rapporter om overophedning af kameraet ved f.eks. 4K 60 FPS Hypersmooth, men eftersom vi tester i december måned her i Danmark, så har vi ikke bemærket, at det lukkede ned af den grund.

SkyShowtime50procent

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard