TDC MTG fusionen afblæst – Konsortium vil overtage TDC
MTG har sendt en pressemeddelelse ud om, at den nyligt præsenterede fusion mellem MTG og TDC er aflyst.
TDC har siden nyheden om fusionsplanerne kom frem 1. Februar været objekt for interesse fra kapitalfonde. Der har været konkrete bud på TDC, byderne har dog angiveligt ikke haft interesse i fusionen med MTG. TDC var ellers parat til at betale knap 15 milliarder kroner for MTG Nordics – og dermed få adgang til indhold fra Viasat, Viaplay og TV3.
TDC melder også nu, at man har fået købstilbud på alle aktier i selskabet. TDC er blevet bekendt med, at et konsortium bestående af PFA, PKA, ATP og Macquarie Infrastructure and Real Assets har besluttet at fremsætte et overtagelsestilbud
Således ser det ud til at TDC og YouSee nu er på vej i en anden retning, end hvad TDC’s administrerende direktør, Pernille Erenbjerg mente var vejen frem.