TV-Nyt

Sydbank Pokalen rettigheder deles mellem Viaplay/TV3-kanalerne og DR

NENT Group og DR har indgået en aftale om at dele rettighederne til Sydbank Pokalen fra den kommende sæson og fire år frem. Det betyder, at der fremadrettet vil blive produceret endnu flere kampe fra den danske pokalturnering.

Samtlige producerede Sydbank Pokalen-kampe vil kunne ses på Viaplay, og samtidig vil den fortsatte dækning på TV3-kanalerne og det nye samarbejde med DR gøre, at Sydbank Pokalen når ud til flere fodboldfans end nogensinde før.

Sådan er Sydbank pokal kamprettighederne fordelt

DR har 1. og 3. valg af kampe i hver runde – bortset fra semifinalen, hvor NENT Group er førstevælger. Derudover vil DR have rettighederne til at vise finalen i de kommende fire år. DR’s kampe vises på DR’s platforme, og alle producerede kampe fra Sydbank Pokalen – også DR’s kampe – kan ses på Viaplay med  NENT Group-kommentatorer. Masser af kampe fra pokalturneringen vil fortsat kunne ses på TV3-kanalerne.

Reaktioner på aftalen

”DR er en god partner, som vi allerede har et godt samarbejde med omkring næste års EM. Med flere producerede kampe vil Sydbank Pokalen få endnu et løft i omtale og fokus, og vi tror på, at vi med vores fælles kræfter vil kunne løfte turneringen til nye højder. NENT Group kommer stadig til at sende masser af kampe på Viaplay og vores TV3-kanaler, og da aftalen indebærer, at de kampe, som DR producerer, også kan ses på Viaplay, er det en super god aftale for vores seere. Sydbank Pokalen vil være massivt til stede på Viaplay i fire år frem. Det her er en rigtigt god aftale for dansk fodbold”, siger Kim Mikkelsen, NENT Group Head of Sports.

NENT Group har i forvejen rettighederne til 2/3 af kampene fra Superligaen og samtlige kampe fra NordicBet Ligaen, som alle kan ses på Viaplay. Med den nye aftale med DR kan Viaplay-seerne se frem til ENDNU flere timers dansk topfodbold.

”Vi er enormt glade for aftalen mellem NENT Group og DR. Den kommer til at give en endnu større dækning af Sydbank Pokalen. Både fordi der fremover vil blive produceret endnu flere kampe, men turneringen vil fremover også blive behandlet med DR´s brede dækning på flere platforme. Med to så stærke partnere som NENT Group og DR, er det en klar forstærkning af Sydbank Pokalen”, siger direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen.

Kilde: Nent Group presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard