Nyheder

Survivor’s Remorse sæson 2 på HBO Nordic

survivorsremorse_hboI Survivor’s Remorse følger vi Cam Calloway (spillet af Jessie T. Usher), en hårdtarbejdende, ung basketballstjerne, som pludselig befinder sig i rampelyset, da han underskriver en kontrakt med et stort basketballhold i Atlanta. Serien er produceret af Starz, og den blev taget rigtig godt imod hos anmelderne sidste år, hvor bl.a. The Wall Street Journal kaldte den første sæson: “A Slam Dunk”, og L.A. Times skrev, at serien kunne være “one of pay-cable’s funniest, most unique comedies.”.

I anden sæson følger vi Cam og hans fætter og nære ven Reggie Vaughn (som bliver spillet af Ronreaco Lee), imens de to forsøger at håndtere Cams nye stjernestatus. Udfordringerne strækker sig fra svære forretningsaftaler til romantiske forhold og venskaber, og de to må kæmpe for at finde en balance mellem familiens behov og de belønninger og ansvarsområder, der følger med rigdom og berømmelse. Cam, Reggie og den uforglemmelige gruppe af karakterer, som kalder sig Calloway-klanen, må konstant slås med de glæder og faldgrupper, der forbindes med berømmelse overfor kærlighed og loyalitet. De medvirkende inkluderer også Mike Epps, Tichina Arnold, Teyonah Parris og Erica Ash.

Mike O’Malley, Emmy-nomineret skuespiller for sin rolle i Glee, er executive producer og showrunner på Survivor’s Remorse. Tom Werner, som er bestyrelsesformand hos the Boston Red Sox, og LeBron James er også executive producere sammen med sports- og marketingsdirektør Maverick Carter og LeBron James’ forretningspartnere; Paul Wachter, der har grundlagt og nu leder Main Street Advisors, Victor Levin (Mad Men, Mad About You) og Hilton Smith (Hung, Deadwood).

Sæson 2 har premiere den 23. august på HBO Nordic.

I samme kategori

Back to top button