YouSee Nyt

Streaming og sport hitter i nye tv-pakker fra YouSee

For mere end 125.000 YouSee-kunder er tv-pakken nu blevet til en underholdningspakke, hvor de selv kan mikse deres yndlingskanaler med de streamingtjenester, de bruger mest. De nye muligheder er en videreudvikling af bland-selv-konceptet, som YouSee lancerede i 2014, og som gjorde det muligt selv at sammensætte en pakke af tv-kanaler på toppen af grundpakken.

”Vores kunder har længe kunne sammensætte deres egen tv-pakke, men med muligheden for at blande tv-kanaler og streamingtjenester, tager det virkelig fart. Allerede inden vi er begyndt at markedsføre de nye muligheder, er vores kunder i fuld gang med at udnytte dem, og lige nu ser vi lige så mange kunder blande en helt unik underholdningspakke på bare en dag, som vi normalt ser på en hel måned,” siger Jacob Mortensen, tv-direktør i YouSee.

Næsten halvdelen af danskerne streamer film og serier mindst en gang om ugen, og det er helt tydeligt muligheden for at mikse tv med streaming, der får de mange tv-kunder til at blande en ny pakke. Mest populær hos bland-selv-kunderne er nemlig streamingtjenesterne Viasat Film (inkl. Viaplay), HBO og Dansk Filmskat, men også sportskanaler er i høj kurs.

”Vores ønsker og behov ændrer sig fra dag til dag, og derfor kan vores kunder skifte både tv-kanaler og streamingtjenester med et enkelt klik på fjernbetjeningen. Når en ny sæson af din yndlingsserie starter på HBO Nordic, kan du altså vælge den til, og hvis dit favorithold spiller i aften på en kanal, du ikke har, vælger du den bare til, og så er du klar til fodboldkamp,” fortæller Jacob Mortensen.

Flere streamingtjenester på sigt
I første omgang er det muligt at vælge mellem fem streamingtjenester, HBO Nordic, Viasat Film (inkl. Viaplay), C More, Dansk Filmskat og Min Bio, men det er planen, at udvalget af streamingtjenester løbende udvides. For tv-direktøren er det nemlig afgørende at sætte det frie valg i centrum for kundeoplevelsen.

”Det er allerede nu muligt at vælge mellem 56 tv-kanaler og 5 streamingtjenester, men vi er i fuld gang med at få flere streamingtjenester ombord. Der er altså næsten uanede muligheder for at sammensætte en unik underholdningspakke, og for at hjælpe vores kunder og give dem et overblik over, hvor mange point de egentlig har behov for, har vi udviklet et online-univers, hvor de kan blande løs af tv-kanaler og streamingtjenester og se hvilken pakke, der passer bedst til dem.”

Helt konkret fungerer bland-selv-konceptet sådan, at man vælger 10, 20 eller 36 point oven på en grundpakke. Hver streamingtjeneste og hver tv-kanal har en pointværdi, og så blander man bare løs, til pointene er brugt op. Vælger man en traditionel tv-kanal, bruger man 1 point, mens man skal bruge mellem 3-6 point på en streamingtjeneste.

Test hvor mange point du har brug for til din unikke underholdningspakke.

Kort og godt om Bland Selv

  • Man skal have en Grundpakke for at kunne vælge Bland Selv.
  • Man kan vælge Bland Selv med 10, 20 eller 36 point.
  • En tv-kanal har en værdi på 1 point. En streamingtjeneste 3-6 point.
  • Man kan ændre indholdet i tv- og streamingpakken via tv-boks, app og web.
  • De ændringer, man har lavet, er låst i 30 dage.
  • Mere end 125.000 tv-kunder har i dag Bland Selv.
  • Man får den bedste oplevelse med en tv-boks.
Kilde: YouSee

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard