Streamingnyt

The Strain og Rush får premiere på Viaplay

tyrant_header_viaplaySeerne kan glæde sig til et efterår spækket med nye seriepremierer, og nu præsenteres yderligere tre stærke Viaplay Premieres. Allerede nu findes den omtalte serie Tyrant på Viaplay og det er netop offentliggjort at The Strain og Rush får premiere på Viaplay.

– Det er helt fantastisk at kunne tilbyde så mange premierer med Viaplay-eneret i samme periode, og det er helt klart vores stærkeste line-up af seriepremierer hidtil. Personligt er jeg særlig spændt på Tyrant, der har samme instruktør som successerien Homeland, siger Lina Brounéus, COO for Content MTGx & Viaplay.

Tyrant havde premiere på Viaplay den 27. august og tager fat i en højaktuel debat om kultursammenstød. Bassam “Barry” Al-Fayeed kommer fra det krigshærgrede land Abbudin men har levet i selvvalgt exil i Los Angeles i snart 20 år. Barry, som er Baladis diktators yngste søn, vender tilbage til sit hjemland, og hans tilbagekomst fører til et dramatisk kultursammenstød, når han tøvende begynder at involvere sig i både familiens og landets politik.

The Strain er en thriller-serie, der fortæller historien om Dr. Ephraim Goodweather, chef for Center of Disease Control i New York City. Et mystisk virusudbrud fører lægen og hans team til en ældgammel, ond vampyrstamme. Virusudbruddet spreder sig og truer indbyggerne – hvis ingen stopper sygdommen i tide.

Rush handler om den særprægede læge, Dr. William Rush, der ikke er knyttet til et hospital, men som kun tager på hjemmebesøg hos de rige – og som lover fuld diskretion. Han trækker ingen grænser mellem sit privatliv og sit arbejdsliv og omgås gerne sin velhavende kundekreds om natten. Dr. William Rush har overhovedet ikke lyst til at ændre sit afslappende liv, eller måden han lever det på – før en gammel kæreste dukker op og vender op og ned på det hele.

Tidligere på efteråret præsenterede Viaplay et interessant line-up af nyheder under det nye koncept Viaplay Premieres, som betyder premierer med eneret for Viaplay på udvalgte titler. Ud over de nævnte titler kan seerne se serier som Outlander, Transparent, Houdini, Deadbeat, Black List, Nashville og storfavoritten Two and a Half Men på Viaplay i efteråret.

Prøv Viaplay gratis den første måned uden binding.

Kilde: Viaplay

 

I samme kategori

Back to top button