Stor interesse for DR’s 1864
Der har været en vis foromtale af DR’s nye storserie 1864 og søndag aften løb det første afsnit så over skærmen. Mens tv-kritikerne er noget delte i deres vurdering, så var interessen fra seerne umiddelbart ganske stor.
1864 får faktisk den bedste åbning for en DR-dramaserie i 10 år. Dengang var det ‘Krøniken’s første afsnit, der blev fulgt af et rekordhøjt antal seere på hele 2,2 millioner seere. Den kunne 1864 dog ikke slå med sine 1,7 millioner seere.
To ud af tre danskere, der så fjernsyn søndag aften mellem otte og ni, fulgte med i Bornedals første afsnit af ‘1864’. Med en seerandel på 67%, så kan DR næppe føle sig utilfredse.
Så må vi se om serien kan holde niveauet, når andet afsnit sendes søndag kl. 20:00.