TV-Nyt

Station 2 Special: Gourmet-mad bag tremmer

 

Al Crisci fra "The Clink". TV 2 Station 2
Al Crisci fra "The Clink". (Foto: Wesley Pollitt/BBC/TV 2)

Mandag 29. august viser TV 2 et program om en meget unik restaurant. The Clink, som restauranten hedder, ligger nemlig midt i et fængsel i Storbritannien, hvor maden laves og serveres af de indsatte.

Indbagte vilde svampe, perlehøns og fondant kartofler. Ikke en typisk fængselsmenu, men køkkenet, der laver disse retter i fængslet i Surrey, er også det eneste af sin slags i Storbritannien.

Gourmet-restauranten The Clink ligger i midten af et såkaldt ’super fængsel’, som huser 1.100 kriminelle. Det er de indsatte, der laver maden og serverer for restaurantens betalende gæster, som skal igennem sikkerhedstjek, aflevere deres pas og forbi pigtråds-hegn for at komme ind til den kulinariske oplevelse. 

Ideen til The Clink kommer fra den professionelle kok og fængsels-køkkenchef Al Crisci, som vi følger, da han skal ansætte tre nye fanger, der alle kæmper for at vende ryggen til kriminaliteten og få et bedre liv.

– Jeg kan ikke have anarki, jeg har 18 indsatte som arbejder her. De ind-satte får én chance hos mig, og hvis de ikke griber den chance, så er de ude, siger Crisci om sin nul tolerance politik i gourmet-restauranten i fængslet i Surrey.

”Station 2 Special: Gourmet-mad bag tremmer” på TV 2 mandag 29. august kl. 20.50.
 

 

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard