gemt

Sport Live bringer Petanque ud på de danske tv-skærme

Seerne kan glæde sig til petanque i verdensklasse, når SPORT LIVE sender over 12 timers direkte tv fra den forlængst udsolgte VM-optaktsturnering med spillere fra syv lande.

Dansk Petanque Center og Karlslunde IF lægger også baner til, når Danmark – for første gang nogensinde – skal være vært for VM den 12. til 15. maj med deltagelse af over 50 nationer. Også denne begivenhed vil blive transmitteret eksklusivt på SPORT LIVE og vil desuden blive vist på den landsdækkende franske sportskanal La chaine L’Équipe.

Petanque kendes af de fleste som et sjovt og hyggeligt havespil, men når VM-formen skal pudses af i SPORT LIVE MASTERS den 22. og 23. januar, spilles der på et højt niveau.

SPORT LIVE sender direkte fra Karlslunde lørdag kl. 9 til 15 og igen fra kl. 19 til 21.

Søndag er der tv-dækning hele dagen fra kl. 9 og indtil sidste kamp er slut ved 13-tiden.

Internationale stjerner i verdensklasse

Der deltager spillere fra i alt syv lande i SPORT LIVE MASTERS. Ud over de to danske VM-hold stiller Frankrig, Belgien, Tyskland, Sverige, Norge og Holland hver med ét hold.

Blandt de højtprofilerede spillere er Philippe Quintais og Damier Hureau fra Frankrig samt Claudy Weibel og Andre Lozano fra Belgien, som tilsammen tegner sig for 19 VM-titler.

Følgende hold og spillere deltager:

Danmark: Anders Erlandsen, Emil Blomstrøm Petersen, Michelle Mikkelsen og Camilla Halberg Svensson.

Danmark: Morten Junge Olsen, Kasper Bak Lauersen, Katrine Junge Olsen og Maria Saxild-Lauersen.

Frankrig: Philippe Quintais, Damier Hureau, Sandrine Poinsot og Caroline Lion.

Belgien: Claudy Weibel, Andre Lozano, Nancy Barzin og Jessica Meskens.

Tyskland: Matthias Laukart, Daniel Reichert, Eileen Jenal og Verena Gade.

Sverige: William Silfverberg, Simon Åkesson, Therese Ekengren og Annelie Westin.

Norge: Ole Hågensen, Benny Bel-Lafkih, Ranu Homniam og Lisbeth Fossen.

Holland: Kees Koogje, Tim van Drunen Littel, Selena van der Hoef og Josefien Koogje.

Hvert hold spiller i alt syv runder. Runderne består af fem kampe i kategorierne single for mænd, single for kvinder, double for mænd, double for kvinder samt mix-double.

Dansk Petanque Forbund indledte sidste år et samarbejde med SPORT LIVE, som betød, at sporten for første gang nogensinde blev vist på en dansk tv-kanal. Første sending var fra DM i Holbæk, og nu kan seerne altså også glæde sig til både VM og SPORT LIVE MASTERS.

“Vi er rigtig glade for samarbejdet med SPORT LIVE, som er med til at udbrede kendskabet til petanque og løfte sporten til nye højder. Det er kæmpestort af få VM til Danmark, og vi er stolte over, at så mange store navne også har meldt deres ankomst til optaktsturneringen i Karlslunde,” siger Henrik Toft, formand for eliteudvalget i Dansk Petanque Forbund.

Klik her for mere information om SPORT LIVE MASTERS.

Kilde: Sport Live

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard