TV-Sport Nyt

Spekulationer om fremtiden for Golf Tour’en Liv Golf – Viaplay rettighed

Den saudiarabisk-finansierede golfturnering LIV Golf er igen havnet i centrum for spekulation om sin økonomiske fremtid – og det kan få betydning for den nye nordiske tv-aftale med Viaplay Group.

LIV Golf-direktør Scott O’Neil forsøgte onsdag at dæmpe rygterne i en intern besked til medarbejderne, hvor han slog fast, at 2026-sæsonen fortsætter “som planlagt og for fuld kraft”. Meldingen kom efter rapporter om, at Saudi-Arabiens statslige investeringsfond overvejer at reducere sin støtte til ligaen.

Netop den finansielle usikkerhed er interessant set med nordiske briller. Tidligere i 2026 indgik Viaplay Group nemlig en flerårig aftale om at vise LIV Golf i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island.

Milliarder investeret – men stadig underskud

LIV Golf blev lanceret i 2022 med massiv økonomisk opbakning fra Saudi-Arabiens Public Investment Fund (PIF). Ifølge rapporter har ligaen allerede brugt over 5 milliarder dollar, og udgifterne ventes at overstige 6 milliarder dollar i løbet af 2026.

Trods de enorme investeringer er ligaen fortsat ikke profitabel, og interne vurderinger peger på, at den kan fortsætte med at give underskud i op til 5-10 år endnu. Seertallene har været dårlige, og tendensen er nu at flere spillere dropper LIV Golf og vender tilbage til de mere traditionelle oprindelige amerikanske og europæiske tours.

PIF har samtidig annonceret en ny investeringsstrategi frem mod 2030, hvor fokus i højere grad bliver på afkast og effektivitet. Sport er ikke længere eksplicit nævnt som et hovedområde, hvilket tolkes som et tegn på en mere forsigtig tilgang.

Rettighederne kan blive påvirket

For Viaplay Group er spørgsmålet ikke nødvendigvis, om 2026-sæsonen gennemføres – det forventes den at gøre – men snarere hvor stabil ligaen er på længere sigt.

Hvis finansieringen ændres markant, kan det få konsekvenser for:

  • turneringens format og præmiesummer
  • antallet af events
  • ligaens evne til at fastholde stjernespillere

Det er alle faktorer, der i sidste ende påvirker værdien af tv-rettighederne.

Foreløbig normal drift

Officielt er meldingen fra LIV Golf dog klar: Sæsonen fortsætter uden ændringer. Ligaen har allerede afviklet events i blandt andet Saudi-Arabien, Australien og Singapore i 2026, og nye turneringer er planlagt som normalt.

Dermed er der – i hvert fald på kort sigt – ingen direkte indikationer på, at Viaplays dækning i Norden bliver påvirket, men såfremt Liv Golf lukker helt så bliver den flerårige rettighedsaftale altså kun til en 1-årig aftale.

Se alt sporten for 0 kr. første måned
Bland din sportspakke og start gratis her →
Annonce / Reklame-link

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard