Sort skærm? – YouSee slukker for de analoge tv-signaler i dag
Så er dagen kommet, hvor den analoge tidsalder slutter hos YouSee. YouSee slukker i dag den 9. februar for de sidste analoge kanaler, der er tilbage. Det blev meldt ud for omkring et halvt år siden, og i de seneste måneder har YouSee vist en rulletekst i toppen af udvalgte analoge tv-kanaler som DR 1 og TV 2 for at advare kunderne om risikoen for sort skærm den 9. februar. Konkret sker slukningen mellem kl. 10:30 og 11:30 i dag.
YouSee vurderede i august, at mellem 40.000 og 80.000 danskere fortsat havde et billedrørsfjernsyn stående, og fra i dag er det så endegyldigt slut med at benytte disse på YouSee kabel-tv, i hvert fald med mindre du benytter en digital kabel-tv tv-boks.
Ikke kun billedrørs-tv er ramt
Har man købt en af de tidlige fladskærme, der kom på markedet helt frem til 2008/9, så kan man også være ramt, da disse ofte kun havde analog tuner og/eller DVB-T tuner, som ikke kan anvendes til kabel-tv. Så her mister man også sine kanaler med mindre man køber en kabel tv-boks eller et nyt TV.
Udover TV, så rammer slukningen også ældre apparater som DVD-optagere, Videomaskiner. Også her mistes signalet på de analoge kanaler, så der slet ikke kan modtages tv længere på tuneren i disse apparater.
Følgende kanaler kan du ikke se mere fra i dag analogt
Hjælp YouSee TV er gået i sort – hvad nu?
Er du blandt de ramte så har du overordnet følgende muligheder.
- Køb en TV-boks til digitalt kabel-tv DVB-C.
Det ikke nødvendigt at smide dit gamle analoge TV ud, hvis du ikke ønsker det. Du kan for et mindre beløb købe en boks, der tilsluttes TV’et, og så kan du igen se alle kanalerne på dit TV. Den digital tv-boks kan omforme de digitale signaler til analoge signaler. Det er vigtigt, at du vælger en DVB-C boks og ikke køber en DVB-T boks. - Køb et nyt fjernsyn.
Alle nye fladskærme har indbygget digital DVB-C tuner, der kan modtage YouSee’s digitale kanaler direkte uden boks.
YouSee har lavet rabatter på tv og boks sammen med Elgiganten. Læs mere her
Herunder er der et par eksempler på DVB-C tv bokse, der kan anvendes med gamle TV.
MAXIMUM XO-506 C DVB-C
Kompakt YouSee-godkendt set-top-boks til modtagelse af alle digitale programmer fra bl.a. YouSee og Stofa. Har indbygget Common Interface til f.eks. YouSee CAM-modul og Smart Card.
- Til modtagelse af digital kabel-TV, fra bl.a. YouSee, Stofa, ComX, Waoo etc.
- Mulighed for CAM-modul og Smart Card til ekstra betalings-tv og ”bland-selv kanaler”
- Optage / time-shift funktion via ekstern USB-harddisk (USB-disk medfølger ikke)
- Elektronisk programguide og dansk menu samt dansk manual
- Vejledende udsalgspris kr. 799,-
Tjek priser hos Pricerunner.dk her
CLINT-DC3 DVB-C
Kompakt YouSee-godkendt set-top-boks til modtagelse af alle digitale programmer fra bl.a. YouSee og Stofa. Har indbygget Common Interface til f.eks. YouSee CAM-modul og Smart Card.
- Til modtagelse af digital kabel-TV, fra bl.a. YouSee, Stofa, ComX, Waoo etc.
- Mulighed for CAM-modul og Smart Card til ekstra betalings-tv og ”bland-selv kanaler”
- Optage / time-shift funktion via ekstern USB-harddisk (USB-disk medfølger ikke)
- Elektronisk programguide og dansk menu samt dansk manual
- Vejledende udsalgspris kr. 799,-
Tjek priser hos Pricerunner.dk her