Sony vinder 2022 TV Shootout – A95K QD OLED er King of 4K TV’s
Amerikanske Value Electronics TV Shootout er netop afholdt og som sædvanlig har de kåret en samlet vinder baseret på vurderinger i en række kategorier.
Årets dyst betegnes som den tætteste nogensinde, men det blev Sony’s nye A95K QD OLED TV, der vandt foran Samsung S95B, endnu et QD OLED TV. LG måtte se sig henvist til tredjepladsen med deres G2 model. Panasonic var ikke med i dysten, da deres modeller ikke sælges i USA.
Top 5 – Value Electronics TV Shootout 2022 4K TV
1. Sony A95K
2. Samsung S95B
3. LG G2
4. Sony X95K
5. SamsungQN95B
Størst forskel i vurdering var der i kategorien SDR Day (lyst rum), hvor QD OLED modellerne fra Sony og Samsung klarede sig noget bedre end LG G2. 1. A95K: 9.3, 2. S95B: 8.3, 3. G2: 6.7.
Prismæssigt så koster 65″ Sony A95K aktuelt det samme som et 77″ LG G2 OLED TV, så med de tætte resultater, så er det nok værd at overveje, om man ikke hellere vil have en større skærm til samme penge måske.
Søndag 31/7 kårer Value Electronics TV Shootout det bedste 8K TV.