Sony Bravia Core – Nye Sony 2021 XR TV sælges med inkluderet streaming i høj kvalitet
Sony går en ny vej her i 2021 for at sælge deres nye tv topmodeller. De inkluderer nemlig adgang til tjenesten Bravia Core på disse tv. Bravia Core tilbyder streaming fra et udvalg af de nyeste titler fra Sony Pictures Entertainment, samt adgang til hundredvis af titler fra Sony Pictures Entertainment’s bagkatalog, herunder et stor antal titler i IMAX Enhanced-formatet.
Sony Bravia Core – tæt på med Ultra HD blu-ray kvalitet
Særligt interessant for film entusiaster, så er BRAVIA CORE den første tjeneste med Pure Stream-teknologien, der med streaming op til 80Mbps sikrer en kvalitet meget tæt på UHD-BD. Det er omkring dobbelt så høj datarate end den nuværende mest gavmilde, hvad angår streaming kvalitet, nemlig Apple tilbyder.
Adgang til Bravia Core kræver køb af et nyt Sony 2021 i XR serien, man kan altså ikke købe adgang til tjenesten på anden måde.
At koble streaming sammen med køb af TV er set før. Philips har aktuelt f.eks. en kampagne med adgang til 10 film på tjenesten Rakuten TV ved køb af et Philips TV. Sony har selvfølgelig den fordel, at de selv har filmrettigheder indenfor egne rækker.
Du kan læse mere om Bravia Core hos Sony her