Sommerens tv på TV3-kanalerne
For at gøre det nemt for alle seere har hver kanal i sommeren fokus på ét område: TV3 satser stort på at give seerne gode ”Sommerfilm” hver aften klokken 22.00 – og det sker med en masse premierefilm.
På TV3+ er der stor fokus på serier, og seerne kan se frem til både nye afsnit af Hawaii Five-0, premiere på den nye serie Bates Motel, Falling Skies, NCIS LA og en ny sæson af den helt forrygende An Idiot Abroad. På TV3 PULS er kerneområdet ”Livsstil” sommeren igennem – og her byder vi seerne på både nyhederne Restoration Man, Huse for millioner i New York, Depotjægerne, masser af madlavning med Heston og Junior Masterchef Australia m.fl.
”Sommeren er altid den tid på året, hvor medierne skriver om, at seerne kun får genudsendelser serveret. I år går TV3-kanalene lidt andre veje. Vi sender en masse nye serier, nye sæsoner og nye film – og så gør vi det på faste tidspunkter sommeren igennem, så seerne ved, at der eksempelvis klokken 22.00 altid er en film på TV3. Vi tror på, at vi ved at give seerne nye programmer, nye film og nye serier i kombination med gensyn med danske programmer kan give dem et sommertilbud, som de vil tage til sig,” siger TV3’s Programdirektør Morten Mogensen.
Kilde: TV3 Nyt