Sommer OL på Max
Warner Bros. Discovery (WBD) viser i dag sine studier i Paris frem, hvorfra der sendes OL til sommer.
Se vores store tv guide til OL på Max her
Seere, der ser OL på Max, vil opleve Paris fra første parket, når der sendes fra studierne beliggende på toppen af det fantastiske Hotel Raphael – også kaldet WBD House – med udsigt til det ikoniske Eiffeltårn og med Triumfbuen i baggrunden. WBD House vil være hjemsted for førsteklasses indhold, analyser af dagens konkurrencer samt besøg af nogle af OL’s største stjerner.
I alt vil WBD House have fire studier, der anvendes af produktionsteams fra Storbritannien, Sverige, Frankrig, Polen, Italien og Tyskland samt tre stand-up-positioner, hvoraf en vil blive anvendt af WBD’s globale nyhedskanal CNN samt live-udsendelser for Spanien, Finland og Danmark.
Sommer OL 2024 er inkluderet i alle abonnementer hos den nye tjeneste Max, der afløser HBO Max og blander indhold fra HBO Max og Discovery+. Max lanceres 21. maj.
Optakt på Discovery+ og Eurosport
Eurosport markerer de kun 100 dage til OL onsdag den 17. april med en række live-udsendelser fra Paris. Som en del af optakten til Paris 2024, vil en række programmer med olympisk tema være tilgængelige på discovery+ og Eurosport.
The Power of the Olympics bliver sendt ugentligt fra 17. april indtil OL begynder, og indeholder interviews med nogle af de største atleter, der går efter guldet i Paris til sommer. Vi kommer også tættere på de menneskelige historier relateret til atleterne og deres deltagelse i legene.
The Olympians er en ny 60-minutters dokumentarfilm, hvor BMX-verdensmesteren Matthias Dandois er værten, der giver fans adgang til dagligdagen hos ti elitesportsudøvere fra forskellige nationer og sportslige discipliner. Vær med, når de dedikerer fire år af deres liv til at træne til legene. Atleterne er blandt andre Kevin Mayer (fransk tikamps-atlet), Saul Craviotto (spansk kajakroer), Pauline Ado (fransk surfer) og Adam Peaty (britisk svømmer), Timo Boll (tysk bordtennisspiller) og Gianmarco Tamberi (italiensk højdespringer).
Chasing Glory – co-produceret af Red Bull Media House – er en intim, dramatisk og afslørende dokumentarserie i syv episoder, der følger seks atleter, mens de forbereder sig til at konkurrere i verdens største sportsbegivenhed. Tilgængelig på Max eller discovery+* og på Eurosport 1 i hele Europa. Mød Karsten Warholm (norsk 400m rekordholder), Janja Garnbret (slovensk klatrer), Menno van Gorp (hollandsk breakdancer), Dina Asher-Smith (britisk sprinter), Peter Sagan (slovakisk cyklist) og Vahine Fierro (fransk surfer) som alle optræder i serien.
Eurosport vil også sende Paris: La Vie Sportive, en ny dokumentar, der mindes Paris’ historiske og unikke forhold til sport i de sidste 100 år, siden byen sidst afholdt De Olympiske Lege i 1924, fortalt af den legendariske 1998 FIFA World Cup og UEFA Euro 2000 vinder, Thierry Henry.
Få den komplette OL-oplevelse med Warner Bros. Discovery
I optakten til Paris 2024 vil WBD udnytte bredden af sit netværk og elskede brands, og henvende sig til helt nye og yngre målgrupper i forbindelse med OL. Sidste måned blev det annonceret, at WBD samarbejder med Den Internationale Olympiske Komité (IOC) om et forbrugerproduktsprogram med Looney Tunes-karaktererne. Fra april og op til legenes begyndelse vil Eurosport derfor sende en række episoder af Sports Made Simple, præsenteret af Snurre Snup, der vil hjælpe med at forklare detaljerne i 4 x 100m stafetløb, tennis, breaking, volleyball og gymnastik.
Den første episode af Sports Made Simple lanceres med 4 x 100m stafetløbet den 17. april på Eurosports sociale og digitale platforme.
For at sikre en “always on”-tilgang for sportsfans, der ønsker at se de nyeste højdepunkter fra Paris, uanset tidspunktet på dagen, vil WBD Sports Europe udnytte bredden og ekspertviden fra sine WBD-kollegaer i Atlanta, Georgia, som vil producere hundreder af timers indhold fra OL – alt sammen distribueret til brugere af Eurosports sociale medieplatforme over hele Europa.
Den 17. april lanceres også et nyt microsite dedikeret til Paris 2024 på Eurosport.com. Her tilbydes brugerne den fulde og lokaliserede olympiske oplevelse på tværs af Europa på 12 sprog. Med artikler om de seneste kvalifikationsbegivenheder, interviews med nationale helte til videohøjdepunkter fra dagens konkurrencer, vil sitet være det foretrukne digitale rejsemål for fans af De Olympiske Lege.
Warner Bros. Discovery er Home of The Olympics i Europa, og dens streamingplatforme – Max og discovery+ – vil være det eneste sted, hvor man kan opleve hvert eneste øjeblik af legene – alle 3.800 timer med liveaction. Derudover vil Eurosports kanaler levere dækning døgnet rundt i løbet af de 19 konkurrencedage.
Milepælen for 100 dage til OL indleder en markant sommer i sportens tegn på WBD’s lineære kanaler og streamingplatforme i hele Europa – inklusive Roland-Garros, US Open, hvert Grand Tour-løb – Giro d’Italia, Tour de France og La Vuelta a España, WHOOP UCI Mountain Bike World Series, Speedway GP samt Tour de France Femmes og 24-timers Le Mans.
Inklusive Paris 2024 vil WBD og dets streamingplatforme Max og discovery+ udsende over 5.000 timers livesport i løbet af sommeren.
Scott Young, Group SVP Content, Production & Business Operations hos Warner Bros. Discovery Sports Europe, siger:
– I dag markerer milepælen for 100 dage til OL, og nedtællingen til Paris 2024 begynder, samt lanceringen af vores Summer of Sport. I år vil vi have endnu flere live-timer med action fra det største udvalg af sportsbegivenheder, mere originalt indhold og flere programmer for at servicere sportsfans døgnet rundt med action, nyheder og underholdning.
Vi vil være til stede på verdens største sportsarenaer, herunder live fra sidelinjen på Roland-Garros og US Open, hvor vi vil dække hvert eneste point fra hver bane, være med på landevejene på hver eneste etape af Tour de France og Tour de France Femmes, og på alle 38 konkurrencesteder i Paris og Frankrig, hvor vi dækker hvert øjeblik af Sommer-OL. Vores dækning vil være dybdegående, og vores fortællinger vil være fængslende.
Søren Klæstrup, Head of Sports hos Warner Bros. Discovery, Danmark, siger:
– Vi glæder os til at vise seerne styrken og bredden af vores netværk, hvor vores udvidede streamingtjeneste, Max, vil være eneste sted, hvor danskerne kan følge samtlige sportsgrene live fra OL. Det bliver i den grad en sommer i sportens tegn, og Warner Bros. Discovery vil være helt tæt på alle konkurrencer og gå bag facaden hos en række af de største atleter.
Siden sit første OL i 2018 har WBD fortsat engageret rekordstore publikum på tværs af Europa på alle platforme – en stor bedrift for den innovative helårstilgang til fortælling i tiden op til hvert sommer- og vinter-OL.
WBD dækkede første gang OL i 2018, og kunne i 2022 rapportere én milliard minutter streamet indhold på tværs af discovery+ og Eurosport App under De Olympiske Vinterlege i Beijing 2022. Til OL i Tokyo 2020 så mere end 372 millioner mennesker i Europa med via WBD’s kanaler og streamingplatforme sammen med 45 licenspartnere som en del af strategien for at bringe OL ud til det bredest mulige publikum.