HBO Max

HBO Max bliver til Max 21. maj

Warner Bros. Discovery melder, at den udvidede streamingtjeneste, Max, lanceres i de første europæiske lande, herunder Danmark, den 21. maj.

Max samler HBO Max’s film, serier og dokumentarer, Discoverys underholdning fra det virkelige liv og de største internationale sportsbegivenheder fra Eurosports premium abonnementstjeneste. Max tilbyder for første gang en komplet seeroplevelse for hele husstanden med førende tv-programmer, ikoniske film, store sportsbegivenheder og flagskibs-tv-kanaler i udvalgte lande – alt sammen for første gang samlet på én streamingtjeneste.

Dobbelt op på indhold på MAX

Lanceringen af Max i Europa markeres med premieren på den længe ventede sæson 2 af House of the Dragon, som har premiere i Europa den 17. juni. Max lanceres i Europa med mere end det dobbelte af mængden af indhold, der i øjeblikket er tilgængeligt på HBO Max. Denne sommer vil Max være det eneste sted, hvor seere kan opleve hvert eneste øjeblik af OL i Paris 2024 i de 25 europæiske lande, hvor Max vil være tilgængelig. OL i Paris 2024 vil være inkluderet i alle abonnementsplaner, hvilket sikrer, at alle kunder får fuld adgang til den største sportsbegivenhed i verden.

MAX premiere med premiere på to lokale danske programmer

Når Max lancerer i Danmark 21. maj vil det også være med premiere på to lokale danske programmer. Jaget Vildt er tilbage med 5. sæson med blandt andre TV-vært Sofie Linde, komiker Heino Hansen samt skuespillerne Johannes Lassen og Andreas Jessen i front. Derudover vil Max også byde på en forrygende 9. sæson af det populære realityshow Ex On The Beach.

Abonnenter vil kunne nyde en bred vifte af kvalitetsunderholdning med film fra Warner Bros. som Barbie, Aquaman and The Last Kingdom og Wonka. HBO Originals som The Last of Us, House of the Dragon, The White Lotus, Euphoria, True Detective, The Regime, The Sympathizer, The Jinx S2 og den kommende nye komedie The Franchise.

En ny vifte af Max Originals baseret på populære Warner Bros.-titler vil komme på Max herunder The Penguin, og Welcome to Derry (Stephen King’s IT). Film fra WB’s omfattende bagkatalog, herunder Harry Potter-franchisen, Paddington, The Matrix, The Dark Knight, Joker og Ringenes Herre, samt fanfavoritter som 90 Day Fiancé, Gold Rush og Fixer Upper fra Discovery vil også være tilgængelige.

Max kan også fås med sport

Sportsfans der vælger et Sport abonnement vil få adgang til omfattende dækning af store internationale og europæiske sportsgrene, herunder tennis Grand Slams, Australian Open, Roland-Garros og US Open, cykelsportens tre Grand Tours inklusive Giro d’Italia, La Vuelta a España, og Tour de France samt Tour de France Femmes og Le Mans. Rettigheder varierer fra land til land.

Et udvalg af live lineære hovedkanaler vil også være tilgængelige på Max. I Danmark giver Max adgang til at se Kanal 5, Kanal 4, 6’eren og Canal 9 samt Eurosport.

JB Perrette, President & CEO, Global Streaming & Games hos Warner Bros. Discovery, der annoncerer udrulningen af Max på tv-festivalen Series Mania, siger:

– Max er Warner Bros. Discoverys streamingplatform og bygger på vores lange tilstedeværelse i Europa. Max samler en utrolig bredde og dybde af kulturdefinerende underholdning fra vores tjenester og netværk – alt sammen på ét sted. Det uovertrufne indhold vi har på Max, fra House of the Dragon til de Olympiske Lege i Paris 2024 og videre, betyder, at Max altid har noget for enhver smag, uanset dit humør eller begivenhed.

Max tilbyder indhold fra både HBO Max og discovery+. Christina Sulebakk, Executive Vice President & Managing Director Warner Bros. Discovery Nordic siger:

– Vi er glade for at annoncere lanceringen af vores nye, globale streamingtjeneste, Max, i Norden. Med Max konsoliderer vi det bedste indhold fra HBO Max og discovery+, og tilbyder den største bredde af genrer og titler på én forenet tjeneste. Max samler markante titler som House of the Dragon og Wonka sammen med ikoniske sportsbegivenheder som De Olympiske Lege Paris 2024 og Roland-Garros sammen med populære lokale titler som Jeopardy!, Over Atlanten og Jaget Vildt. Vi kunne ikke være mere spændte på at tilbyde seerne denne fuldendte oplevelse og meget mere på Max.

Max – disse abonnementer kan du vælge imellem

Max tilbyder et udvalg af forskellige abonnementsløsninger samt en sportstilføjelse, som kan føjes til ethvert grundabonnement.

Basis med reklamer  koster 79 kr. om måneden

  • Dette abonnement giver brugerne adgang til Max for 79 kr. om måneden og vil inkludere reklamer i on-demand indhold.
  • Brugere vil være i stand til at streame indhold på to enheder samtidigt.
  • Indhold vil være tilgængeligt i Full HD-opløsning.

Standard koster 119 kr. om måneden

  • Prisen for et Standard-abonnement vil være 119 kr. om måneden.
  • Brugere kan streame indhold på to enheder samtidigt.
  • Indhold vil være tilgængeligt i Full HD-opløsning.
  • Dette abonnement vil tillade op til 30 downloads af tilgængeligt indhold til at se offline.

Premium koster 149 kr. om måneden

  • Premium-abonnementet giver den bedste forbrugeroplevelse og vil være tilgængeligt til 149 kr. om måneden.
  • Brugere kan streame indhold på op til 4 enheder samtidigt.
  • Fuld HD- eller 4K-opløsning og med Dolby Atmos-lyd (når tilgængeligt).
  • Dette abonnement vil tillade op til 100 downloads af tilgængeligt indhold til at se offline.
  • Premium abonnementet vil inkludere live streaming af Kanal 4, Kanal 5, 6’eren, Canal 9 og Discovery Channel, TLC og ID.

Sport  40 kr. om måneden (tillægsabonnement til ovenstående)

  • Abonnementstillægget Sport vil være tilgængeligt for 40 kr. om måneden og giver adgang til vores dækning af topsportsbegivenheder, herunder Grand Slam-tennis, cykelsportens Grand Tours, Le Mans, samt de live lineære kanaler Eurosport 1 og Eurosport 2.
  • Sport sælges som et tillæg til alle øvrige abonnementer.
  • Brugere kan streame sportsindhold på to enheder samtidigt (af deres tilgængelige streams).

Hvad koster de nye MAX abonnementer?

Detaljer om priser vil blive annonceret i de kommende uger og vil variere fra land til land.

Hvad med halv pris HBO Max kunder

Hvis du har tilmeldt dig HBO Max med en livstidsrabat, beholder du rabatten (50% rabat på den gældende pris), så længe dit abonnement er aktivt, og du overholder kampagnens vilkår og betingelser. Livstidsrabat kunder flyttes til Standard abonnementet uden 4K HDR / Atmos lyd.

Hvad med HBO Max profiler, historik på det nye Max?

Dine profiler, din historik og dine HBO Max-indstillinger vil være tilgængelige på Max

Hvad sker der med discovery+?

discovery+ lukker ned over tid. Fra 21. maj sælges der ikke nye abonnementer til discovery+

Kilde: Warner Bros Discovery presse

Læs også

I samme kategori

Back to top button