TV-Nyt

Solister og værter klar til DRs Store Juleshow

dr1 logoKlar – parat – JUL! For mange er julen forbundet med stress, gaveræs, trætte og opkørte børn og overspiseri. Men julen er også hygge, samvær, traditioner – og frem for alt musik. Alt det vil DRs Store Juleshow gøre sit yderste for at bidrage med i rigelige mængder. I spidsen for DRs Store Juleshow står i årSofie Lassen-Kahlke og Jacob Riising som værter, og med sig bringer de selvfølgelig hver deres tilgang til julen.

Musikken står DR UnderholdningsOrkestret for – og selvfølgelig et opbud af solister fra de nordiske lande: Fra den anden side af sundet er hentet to af Sveriges hotteste popnavne:
Den anmelderroste Veronica Maggio, som netop er udkommet med sit fjerde album, og den kun 15-årige Zara Larsson, som ikke blot vandt det svenske talentshow ‘Talang 2008’, men som har ligget i toppen af hitlisterne i hele Skandinavien.

Fra Norge kommer hip hop-duoen Envy, som bl.a. har kunnet høres med hittet ‘Am I wrong’.  De danske navne behøver formentlig ingen introduktion, men hitlisteplaceringerne står i lange køer hos rækken af stjerner: Rasmus Seebach, Agnes Obel, Mads Langer, Burhan G. Og sidst men ikke mindst får DRs Store Juleshow en duft af Melodi Grand Prix, når både vinderne fra 2000 og 2013 giver deres bud på jul – Brdr. Olsen og Emmelie de Forest.

Med offentliggørelsen af denne første omgang navne er der lagt i kakkelovnen til masser af nordisk julehygge, når DR UnderholdningsOrkestret som altid ved juletid trækker i festtøjet og inviterer til fest og hygge for hele familien.

DRs Store Juleshow afholdes
Fredag 13. december kl. 20
Lørdag 14. december kl. 16 og kl. 20
Koncerthuset, Koncertsalen

Billetter kan købes på dr.dk/koncerthuset

Kilde: DR presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard