Streamingnyt

Snigpremiere på 3 Comedy shows på TV 2 Play

Foto: Uffe Holm / TV 2

TV 2 PLAY er kendt for snigpremierer på bl.a. comedy og fiktion, inden programmerne bliver sendt på TV 2s tv-kanaler. I december er der en særlig bonus til dem, der elsker dansk comedy, og som både gerne vil være et skridt foran og selv bestemme farten.

De tre snigpremierer, der kan ses fra 1. december, er Carsten Bangs ‘Dyret’, der tager fat i det dyriske i mennesket, Uffe Holms ‘Uforbederlig’, der gerne går under bæltestedet, og Jakob Tingleffs ‘Ulige uger’ om at blive skilt.

– På TV 2 PLAY arbejder vi rigtig meget på at være danskernes ‘home of comedy’, og vi er derfor meget glade for at kunne tilbyde vores grin-hungrende publikum tre unikke shows – også inden vi viser dem på TV 2 ZULU, fortæller Sune Roland Jensen, som er kanalchef for både TV 2 PLAY og TV 2 ZULU.

Dansk comedy på TV 2 PLAY 

TV 2 PLAY er umulig at komme uden om, hvis man er vild med dansk comedy. Ud over de tre snigpremierer ligger der unikt indhold som Tobias Dybvads show ‘Er det ikke dig fra Dybvad?’ og i øvrigt alle sæsonerne af ‘Dybvaaaaad’ fra TV 2 ZULU. Andre populære shows, der ligger klar til at blive set, er bl.a. alle sæsoner af ‘Tomgang’ og ‘SJIT Happens’.

‘Dyret’

Carsten Bangs show ’Dyret’ har tv-premiere på TV 2 ZULU 2. december og kan altså ses lidt før på TV 2 PLAY.

– Mennesket er verdens mest udbredte pattedyr. Vi har formeret os og spredt os over hele kloden. Men er vi egentlig mere natur end kultur? Er vi styret af dyriske lyster, eller er vi højt hævet over jungleloven og de vilde brøl?, spørger Carsten Bang i sit onemanshow ‘Dyret’.

Carsten Bang
Carsten Bangs show ’Dyret’ har tv-premiere på TV 2 ZULU 2. december og kan ses før på TV 2 PLAY. (Foto: TV 2)

‘Uforbederlig’
”Champen” Uffe Holm er tilbage med sit femte onemanshow. Det er halvanden times standup, som leveres med en sådan fart og timing, at man skal holde tungen lige i munden for at følge med. Og så er det spækket med punchlines, der rammer dybt ind i lattermusklerne.

Premiere på TV 2 ZULU 26. december.

‘Ulige uger’

Jakob Tingleffs ‘Ulige uger’ er den overraskende morsomme beretning om, hvad der sker indeni, når statsforvaltningen skiller os. Om at købe hus på toppen af boligmarkedet og blive skilt på bunden. Om at flytte fra villaen til en toværelses med et flyttelæs fyldt af mental bagage og meget lidt fysisk. Om at frarøve sine børn historien om den lykkelige barndom og desperat lede efter en lappeløsning – og så opdage, at alle muligheder ligger åbne.

Premiere på TV 2 ZULU 2. januar 2016.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button