Snart slut med at skifte Netflix land?
Efter lanceringen i 130 lande så lader det til Netflix nu har fået stolen før døren så man ikke længere kan bruge tjenester til at se Netflix indhold fra andre lande end det man befinder sig i.
Tidligere har Netflix ikke vist særlig stor bekymring ved de såkaldte DNS tjenester, der tillader brugere at få det til at se ud som om de f.eks. er i USA. Dermed kan man tilgå noget mere indhold, som Netflix ikke har rettigheder til at vise for eksempelvis sine danske kunder.
Skiftet kommer formentlig nu, fordi Netflix har fået tommelskruerne på af rettighedshaverne i forbindelse med den store nylige ekspansion af tjenesten.
– Hvis alt indholdet, vi tilbyder, var tilgængeligt globalt, så ville der ikke være nogen grund til, at vores abonnenter bruger proxyservere eller antiblokeringsmekanismer, siger chef for Netflixs indholdstjeneste, David Fullagar til Reuters.
Men Netflix er altså forpligtet til at overholde de licensaftaler, som indholdsproducenterne har indgået og dermed ser det nu ud til at hullet lukkes i løbet af de kommende uger. Hvor effektivt Netflix så blokerer, og om DNS/Proxy tjenesterne har et modsvar må tiden vise.
Kilde: Netflix via Flatpanels.dk