Smart Home produktnyt

Smart Termostater viser at danske hjem forbruger 8% mere varme i denne Corona tid

En ny undersøgelse, udarbejdet af tado°, viser, at danskerne har forbrugt 8% mere varme i den forgangne måned, end de gjorde i samme periode sidste år. Med en gennemsnitlig udendørstemperaturforskel på kun 1°C kan vejret ikke siges at have spillet nogen afgørende rolle. Forskellen skyldes primært, at vi grundet coronavirussen har opholdt os langt mere hjemme i denne periode.

Den officielle dato for nedlukningen af Danmark var den 12. marts, men antallet af folk, der arbejdede hjemme, var allerede steget i perioden op til nedlukningen.

En gennemsnitlig dansk fjernvarmeregning lyder årligt på 13.852 kroner. Skruer man termostaterne blot 1°C ned, sparer man rundt regnet 700 kroner om året på en gennemsnitlig husholdnings varmeregning. Men ikke alle besparelser behøver at ske på bekostning af komfort. Ved at anvende intelligente termostater til at styre varmen, kan man opnå markante besparelser på varmeregningen, uden at man behøver give afkald på komforten. En af de særlige fordele ved de intelligente termostater, som man opnår, hvis man er en af dem, der for tiden befinder sig meget hjemme, er, at varmen kan indstilles individuelt rum for rum.

”Mange mennesker ender med at varme hele boligen op til trods for, at det kun er enkelte rum, der er i brug”, siger tado°s medstifter og CPO Christian Deilmann. ”Intelligente radiator termostater gør det muligt at styre varmen på en smart måde, hvor man blandt andet kan opsætte opvarmningsskemaer for de individuelle rum, hvilket kan spare store mængder varme, som ellers ville være gået til spilde.”

Husk udluftning

Med en stigning i antallet af hjemmearbejdspladser over de seneste år bør husstandens beboere også overveje at udlufte samt at foretage mere langsigtede forbedringer såsom bedre isolation og mere energieffektive vandvarmere. Det er lige så vigtigt, når man bruger meget tid i hjemmet, at sikre sig at luftkvaliteten er god. Ved at lufte helt ud mindst en gang om dagen i 5-10 minutter kan man undgå forurenet luft, minimere dårlig lugt, øge mængden af ilt og reducere mængden af fugt.

Kilde: EET Europarts presse

I samme kategori

Back to top button