Smart Home i fokus: Det kan du købe i Harald Nyborg
I vores artikelserie om Smart Home produkter i forskellige butikker, er det denne gang Harald Nyborg, vi sætter fokus på.
Smart Home produktudvalget i Harald Nyborg er ikke kæmpestort, men trods alt finder vi både Wi-Fi og Zigbee enheder præsenteret, hvilket er mere end vi så i vores artikel om Biltema.
Artiklen her er ikke sponsoreret og priserne er aktuelle på udgivelsestidspunktet januar 2023.
Smart lys hos Harald Nyborg
Harald Nyborg har Philips / Wiz Wi-Fi smartpærer i sit sortiment, der omfatter både E27, E14 og GU fatning pærer, og desuden har de Wiz LED Strip på hylderne.
Prisen på smart pærer starter ved 69,- for de simpleste af slagsen uden farveskift. De har også en Wiz 2 pak med to pærer og en fjernbetjening til 279,-
WiFi pærerne fra Philips / Wiz kræver installation af Wiz app’en, så går du efter at kombinere f.eks. en Wiz/Philips smartpære med bevægelsessensor, så skal du altså holde dig til Wiz produkterne.
Øvrige Wi-Fi Smart Home produkter hos Harald Nyborg
Harald Nyborg sælger også andre Smart Home produkter end pærer, og flere af disse er af mærket Marmitek. I denne kategori finder vi Smart Stikkontakt, Smart Dørklokke, Udendørs og indendørs overvågningskamera samt vinduessensor. Jeg har ikke konkrete erfaringer med disse, men de anvender Marmitek Smart Me app, der er en version af Tuya / Smart Life app’en, så forventeligt kan produkterne også anvendes i sidstnævnte.
Af Wiz produkter, så er der udover pærer også en Wiz smartstikkontakt, en Wiz bevægelsessensor og en selvstændig Wiz fjernbetjening i udvalget hos Harald Nyborg.
Af andre mærker i Wi-Fi smart home kategorien, så forhandler Harald Nyborg også Ledvance smart stikkontakt, TP-Link overvågningskameraer samt El-radiatorer med Wi-Fi forbindelse, sidstnævnte anvender app’en Eurom Smart App.
Zigbee Smart Home produkter hos Harald Nyborg
Udover Wi-Fi produkter, så har Harald Nyborg også enkelte Zigbee Smart Home produkter på hylderne. Det er her også mærket Marmitek, de forhandler.
I tvivl om hvad Zigbee er? Læs artiklen her
Jeg konkret testet deres Marmitek bevægelsessensor, der koster 249,-. Den kræver, som alt andet Zigbee udstyr, at du har en Zigbee gateway. Harald Nyborg sælger en sådan til 349,-, og de nævner at man skal installere app’en Marmitek Smart me. Konkret har jeg testet med min eksisterende Tuya Zigbee gateway og Smart Life app’en, som også fandt enheden.
Marmitek Smart me app’en er som tidligere nævnt reelt også bare en variant version af Smart Life. Læs min artikel omkring bevægelsessensorer, hvor jeg kigger på flere modeller herunder denne fra Marmitek.
Udover Zigbee bevægelsessensor, så har Harald Nyborg også en Zigbee vandsensor og dørsensor.
Se udvalget af Zigbee enheder hos Harald Nyborg