Branche-Nyt

Skole-TV til de konfliktramte – Lærernes TV kanal starter i morgen. Aprilsnar

Alt tegner til at der bliver mange lockout-ramte skolebørn fra 2. april. Men selv om skolerne er lukket for lærerne, så mener en gruppe lærer ikke at eleverne skal undvære undervisningen, så i morgen starter de LTV – Lærernes TV kanal

Der bliver faktisk tale om hele 10 kanaler, 1 til hvert klassetrin, alle distribuereret via Internettet, oplyser Gert Andersen, én af lærerne der har taget initiativ til den nye skole-tv tjeneste, overfor DIGITALT.TV.

Skole TV lockout
Lærerne bag LTV er allerede gået i træning. Her et billede af undervisningen i en af de mindste Skole-TV klasser.

Vi mener det er oplagt at lave et tilbud som dette via Nettet, så eleverne i Danmark fortsat kan blive undervist. Selvfølgelig bliver det en lidt anderledes oplevelse, men fænomenet med at undervise uden fysisk at være på skolen, kendes jo også i andre lande. Mange australske børn bor så langt fra alting, at de ikke kan gå i skole på sædvanlig vis.”, siger Gert Andersen.

Lærerne bag LTV arbejder hårdt på at blive klar med hjemmeside og Skole-TV skema, der giver overblik over de 9 forskellige skole-tv kanaler. “Vi håber på at kunne gøre undervisningen spændende og vil også eksperimentere med mediet i forhold til at bruge Skype, så børnene også kan stille spørgsmål til lærerne både som tekst og video.” 

Et andet tiltag der nævnes, er muligheden for at gøre undervisningen mere spændende med kendte.

“Vi tænker f.eks. på at få X-Factor boy band gruppen Wasteland til at deltage i en musiktime på LTV. Enkelte lærere bag LTV mener dog, at Thomas Blachman vil være et mere fagligt bud. Så vi overvejer stadig, hvem det skal være.” afslutter Gert Andersen.

LTV – Lærernes TV kanal vil sende dagligt ligeså længe lock-out’en kører. Alle elever skulle kunne få adgang fra 2. april via Danmarks Lærerforenings hjemmeside. Gert Andersen oplyser desuden til DIGITALT.TV, at LTV også kan blive tilgængelig hos kabel-tv eller parabol-tv selskaber, såfremt disse ønsker det og er villige til at stille kapacitet til rådighed. 

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard