TV produktnyt
Skal du købe Panasonic OLED TV? Det taler for og imod
Panasonic havde deres storhedstid på tv-fronten under Plasma æraen. Da den sluttede, kom de også ret hurtigt med på OLED TV vognen, hvor de særligt har fokus på den mest korrekte billedgengivelse.
I denne artikel så har vi samlet nogle for og imod punkter, så du bedre kan vurdere, om et Panasonic OLED TV er det du skal købe. Artiklen er baseret på 2020 modellerne.
Køb Panasonic OLED TV – det taler for
- Masser af lys: Panasonic har det mest lysstærke OLED TV på markedet med deres HZ2000 model, der rammer 1000 nits. Så her får du virkelig en god oplevelse også i forhold til HDR indhold.
- Præcis gengivelse: Panasonic har virkelig optimeret billede gengivelsen så den matcher det som er tænkt fra filmskaberen selv. Så er du til film og serier, så får du den optimale oplevelse her.
- Twin Tuner / Dobbelt tuner: Panasonic har altid været flinke til at tilbyde twin tuner på deres dyrere tv-modeller. Med denne har du mulighed for at se et program og optage noget andet samtidigt. Du skal bare tilslutte en USB lagringsenhed.
- To kortlæser porte: I forlængelse af det at optage et og samtidig se noget andet, så kan det ved betalings-tv kanaler, der kræver kortlæsermodul, være helt nødvendigt med to styk af disse. Panasonic er os bekendt aktuelt eneste mærke, der tilbyder plads til to kortlæser moduler i deres TV med twin tuner. Du kan selvfølgelig også udnytte to kortlæser porte, såfremt du har behov for at modtage betalings-tv fra to forskellige tv-signal leverandører.
Køb Panasonic OLED TV – det taler imod
- Ingen HDMI 2.1: Desværre så har Panasonics 2020 OLED TV ikke den allernyeste HDMI teknologi. Det er umiddelbart måske ikke et væsentligt problem, med mindre du er til High End gaming på skærmen.
- Smart TV Platform: Panasonics My Home Screen smart tv platform er ikke så udbygget, når det kommer til mængden af streaming apps, der er tilgængelige. F.eks. mangler TV 2 Play, HBO Nordic, Disney+ . Så er det et must for dig, ikke at skulle tilslutte en ekstern enhed f.eks. Apple TV eller Android TV enhed at streame fra, så er Panasonic ikke det optimale valg.
- Prisen: Panasonic OLED TV har det med at være dyrere end f.eks. OLED TV fra LG, Sony og Philips. Af og til så er der dog gode tilbud. F.eks. var 65″ HZ1000 modellen kortvarigt nede på 12.995,- her i midten af januar 2021.
- Max 65″: Panasonic har ikke større OLED TV modeller end 65″, så er det ikke nok, så skal du altså finde noget andet.
Panasonic OLED 2020 TV modeller
- Panasonic HZ2000 Tjek dagspriser: 55″ 65″
- Panasonic HZ1500 Tjek dagspriser: 55″ 65″
- Panasonic HZ1000 Tjek dagspriser: 55″ 65″
- Panasonic HZ980 Tjek dagspriser: 55″ 65″