TV-Nyt

Simon & Malou TV 2 tv-premiere søndag

Søndag 20. november kl. 21:00 er der dansk tv-premiere på den søde og sjove romantiske komedie “Simon & Malou” med Dejan Cukic og Tuva Novotny.

“Simon & Malou” er en velspillet film fyldt med kærlighed, sjove replikker og morsomme optrin. I filmen bliver et dansk rodehoved af en børnebogsforfatter og en svensk karrierekvinde tvunget til at bo sammen – og falder på trods af alle odds for hinanden. Men kan de finde ud af det sammen?

Filmen var ”månedens must” i ALT for damerne, der gav den fire stjerner, og KultuNaut gav den fem stjerner og skrev ” ”Den er rigtig rigtig sjov. Og varm. Og dejlig. Og man får lyst til at se den ca. 29 gange mere”.

Simon & Malou TV 2
Simon & Malou med Dejan Cukic og Tuva Novotny.

Nøje tilrettelagt liv
Den unge svenske advokat Malou (Tuva Novotny) lever en meget ordenspræget tilværelse i Stockholm med sin forlovede, Stefan (Joel Kinnaman). Malou tror på, at lykken findes i det nøje tilrettelagte liv. Da hun bliver forfremmet til firmaets afdeling i København, hvor hun kandiderer til posten som partner, tager hun mod udfordringen, pakker sine ting og sætter kursen mod den danske hovedstad.

Tvunget af omstændighederne
Her er den ustrukturerede danske børnebogsforfatter Simon (Dejan Cukic) netop blevet forladt af sin mangeårige kæreste Tina, og han skal derfor rømme den lejlighed, som han skulle have boet i sammen med Tina.

Det har han ikke fået gjort, og pludselig står Malou midt i Simons hjem med alle sine flyttekasser – lejligheden er nemlig udlejet til Malou, og meget modstræbende går hun med til at lade ham blive boende et par dage. Simon har desuden lige modtaget dommen om, at han vil få meget svært ved at få børn. Noget af et slag for en mand, der brændende ønsker sig en familie.

Drages mod hinanden
Malou starter på sit nye job, men her bliver situationen hurtigt kaotisk. Hendes første dag på arbejde bliver et mareridt, men hun bliver heldigvis bakket op af kollegaen Søs, der viser sig at være en uundværlig allieret. Samtidig bliver Simon involveret i et trafikuheld, som betyder, at Simon og Malou kommer til at dele lejlighed lidt længere end planlagt.

De er hinandens diametrale modsætninger, for Simon drømmer om børn og fast parforhold, mens Malou overhovedet ikke har tid til kærlighed. Alligevel bliver de draget mod hinanden – men kan de også fungere som par? Mødet mellem dem sætter i hvert fald en lavine af begivenheder i gang, der ændrer deres liv for evigt.

Simon & Malou TV 2 20. november 21:00
 

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard